Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

202 Dynamisk Geologi deres med Isbevægelsen parallele Retning og yderligere deres forholds- vise Uafhængighed af Terrænforholdene. Man kan nemlig i Bjerglande iagttage, at Aasene fortsætter deres Løb op over mindre Bjergknuder og tværs over Terrænfordybninger, hvad der er forstaaeligt, naar Floden, der aflejrede Aasen, løb i et lukket Isrør, men ikke vilde være muligt, hvis Floden, der aflejrede dem, havde løbet frit. Under samme Antagelse er det ogsaa let forstaaeligt, at Aasenes lagdelte Materiale ofte er be- dækket med Moræneler, Grus og større erratiske Blokke, da alt dette har været indesluttet i Gletscherisen, eller ligget paa Overfladen af Isen, og ved Afsmeltningen er sunket ned ovenpaa Aasen. Floden, der har dannet Aasen under Isen, har undertiden efter Afsmeltningen flydt langs Aasens Side og dannet en Aasgrav. De i Aasens Overflade fore- kommende Fordybninger: Aasgruberne, antager man frembragte ved, at store Isklumper en Tidlang har siddet fast i Aasens Overkant og ved Smeltning har efterladt et Hul. Sandsletter og Hedeflader. De Elve, der fremkommer ved Glet- schernes Afsmeltning, er næsten altid uklare og medfører ofte meget betydelige Mængder af Grus, Sand og Ler. Man har saaledes fundet, at der fra Unteraargletscheren i Schweiz aarlig bortføres 6000 Kubik- meter Ler og Sand ved Gletscherelven, fra Justedalsbræen i Norge c. 70000 M.3 og fra den af Reid undersøgte store Muirgletscher i Alaska 15600000 M.3; men denne Gletscher synes ogsaa at være for- holdsvis meget ung og har meget løst Stof at tumle med, medens de gamle Gletschere allerede for lang Tid siden har rengjort deres Klippe- leje og fejet det meste Støv ud. Hvis Gletscheren afsmelter i en Dal, vil Elven fortsætte sit Løb som en almindelig Flod og uddybe sit Flodleje eller aflejre det medførte Materiale paa tidligere omtalt Maade. Noget anderledes vil Forholdene blive, naar Gletscherisen ikke ender sit Liv i en trang Alpedal, men faar Lejlighed til at brede sig ud over et Sletteland. Endemorænen og Randmorænerne vil her danne en Krans eller rettere bueformig Vold omkring den vifteformig udbredte Gletschertunge, og Afsmeltningsvandet vil, naar det har gennembrudt eller er løbet ud over Morænevoldene, brede det groveste af det medførte Materiale som en Gruskegle eller en Deltadannelse foran Morænerne. Paa Grund af Terrænets Fald og den store Mængde medført Materiale, der hurtig opfylder Flodløbet, og lige- ledes paa Grund af Elvens med Aarstiderne meget vekslende Vand- mængde, vil Elven ikke danne sig noget konstant Leje, men løber snart her og snart der, saa at den idelig omtumler og flytter de medførte Grus- og Sandmasser. De svagt hældende Aflejringskegler flyder derved sammen til et Skraaplan, der fra Morænen falder ud ad mod Elvens