Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
Dynamisk Geologi
deres med Isbevægelsen parallele Retning og yderligere deres forholds-
vise Uafhængighed af Terrænforholdene. Man kan nemlig i Bjerglande
iagttage, at Aasene fortsætter deres Løb op over mindre Bjergknuder
og tværs over Terrænfordybninger, hvad der er forstaaeligt, naar Floden,
der aflejrede Aasen, løb i et lukket Isrør, men ikke vilde være muligt,
hvis Floden, der aflejrede dem, havde løbet frit. Under samme Antagelse
er det ogsaa let forstaaeligt, at Aasenes lagdelte Materiale ofte er be-
dækket med Moræneler, Grus og større erratiske Blokke, da alt dette
har været indesluttet i Gletscherisen, eller ligget paa Overfladen af
Isen, og ved Afsmeltningen er sunket ned ovenpaa Aasen. Floden, der
har dannet Aasen under Isen, har undertiden efter Afsmeltningen flydt
langs Aasens Side og dannet en Aasgrav. De i Aasens Overflade fore-
kommende Fordybninger: Aasgruberne, antager man frembragte ved,
at store Isklumper en Tidlang har siddet fast i Aasens Overkant og ved
Smeltning har efterladt et Hul.
Sandsletter og Hedeflader. De Elve, der fremkommer ved Glet-
schernes Afsmeltning, er næsten altid uklare og medfører ofte meget
betydelige Mængder af Grus, Sand og Ler. Man har saaledes fundet, at
der fra Unteraargletscheren i Schweiz aarlig bortføres 6000 Kubik-
meter Ler og Sand ved Gletscherelven, fra Justedalsbræen i Norge
c. 70000 M.3 og fra den af Reid undersøgte store Muirgletscher i
Alaska 15600000 M.3; men denne Gletscher synes ogsaa at være for-
holdsvis meget ung og har meget løst Stof at tumle med, medens de
gamle Gletschere allerede for lang Tid siden har rengjort deres Klippe-
leje og fejet det meste Støv ud.
Hvis Gletscheren afsmelter i en Dal, vil Elven fortsætte sit Løb
som en almindelig Flod og uddybe sit Flodleje eller aflejre det medførte
Materiale paa tidligere omtalt Maade. Noget anderledes vil Forholdene
blive, naar Gletscherisen ikke ender sit Liv i en trang Alpedal, men
faar Lejlighed til at brede sig ud over et Sletteland. Endemorænen og
Randmorænerne vil her danne en Krans eller rettere bueformig Vold
omkring den vifteformig udbredte Gletschertunge, og Afsmeltningsvandet
vil, naar det har gennembrudt eller er løbet ud over Morænevoldene,
brede det groveste af det medførte Materiale som en Gruskegle eller en
Deltadannelse foran Morænerne. Paa Grund af Terrænets Fald og den
store Mængde medført Materiale, der hurtig opfylder Flodløbet, og lige-
ledes paa Grund af Elvens med Aarstiderne meget vekslende Vand-
mængde, vil Elven ikke danne sig noget konstant Leje, men løber snart
her og snart der, saa at den idelig omtumler og flytter de medførte
Grus- og Sandmasser. De svagt hældende Aflejringskegler flyder derved
sammen til et Skraaplan, der fra Morænen falder ud ad mod Elvens