Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dynamisk Geologi
203
Afløb. Paa Grund af den stærke og idelige Omtumlen og Udvaskning
vil Jordbunden i Skraaplanet i Reglen blive af meget, steril Art, da den
dels kun kommer til at indeholde faa Plantenæringsstoffer, dels er
meget lidet vandholdende, da alle finere Partikler er udslemmede. Selv
om Isen helt forsvinder, og Elvens Løb standser under Klimatforholde-
nes gradvise Forbedring, vil saadanne Sandsletter eller Sande kun
kunne bære en tarvelig Hedevegetation og faar Navnet Hede flader.
Saadanne Flader, opstaaede under Landisens Afsmeltning under Istiden,
kendes mange Steder som Randdannelser fra det tidligere isdækkede
Omraade. Nogle af de mest typiske findes paa Kolahalvøen, i Nordtysk-
land og Danmark, og vil senere blive nærmere omtalt. De saakaldte
barren grounds i det nordligste Amerika er utvivlsomt for største Delen
af samme Art. Disse Hedeflader er at betragte som fossile Sande,
hvis Dannelse forlængst er afsluttet; vil man derfor erfare noget nær-
mere om nulevende Sandes Opstaaen, maa man vende sig andre Steder
hen. I Alpelandene, hvor Gletscherne udmunder og dør bort i de trange
Dale, vil der kun enkelte Steder og i meget ringe Maalestok være Lej-
lighed til at se noget, der kan minde om Hedefladerne. Heller ikke i
Grønland synes de at være særlig udprægede. Materialet, som Gletscher-
elvene her medfører, synes de fleste Steder at være meget finkornet,
saa at der opstaar ret udstrakte Lersletter omkring de grønlandske
Elve, men kun sjældnere egentlige Hedeflader.
Vender man sig derimod til Island, særlig til Sydlandet, findes der
i de der under fortvarende Dannelse værende Sande — isl. Sandar
— gode Eksempler paa de omtalte Forhold. I sin Rejseberetning for
Sommeren 1893 beskriver Th. Thoroddsen Dannelserne paa følgende
Maade:
„Sande. Meget store Arealer af næsten hele Lavlandet i Vester-
Skaptafells Syssel er dækket af græsløse Sandørkener, der allevegne fra
Kysten strækker sig op til Højlandets Randfjelde. Som bekendt findes
der nu ingen Havne paa denne Kyst; de løse Masser har lidt efter lidt
udfyldt alle Fjorde, og Havet udenfor er saa grundet, at det er meget
farligt for Skibe at nærme sig Kysten, hvad hyppige Strandinger ogsaa
vidner om; mellem Myrdalur og Ingolfshofdi kan Indbyggerne af samme
Aarsag ikke engang benytte deres smaa Baade til Fiskeri. Brændingen
udenfor Kysten opdæmmer Flodvandet og giver derved Anledning til
Dannelsen af store Laguner; under Paalandsvind bliver Lagunernes
Udløb ofte stoppet, og Elvene oversvømmer da det nærliggende Land.
.....Udløbet af Lagunerne i Skaptafells Syssel er meget foranderligt,
og ofte bryder Elvene frem paa nye Steder; de mange foranderlige
Elvløb paa Skeiöarärsandur giver saaledes stadig Anledning til Dan-