Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
Dynamisk Geologi
sen har fra sit Besøg paa Jamalkysten beskrevet ganske lignende tilsyne-
ladende for ikke lang Tid siden dannede Huller uden dog at meddele noget om
deres Oprindelse. Han skriver saaledes11): „Vi gik langt ind over Sletterne, men
fandt bare Vande med lave Eid og Højdedrag imellem......Alle disse Vande
havde en paafaldende cirkelrund Form med tverbrante Skrænter omkring, lige-
som de selv havde gravet et Hul i Sandsletten". I Danmark kan man særlig
nævne Egnen omkring Hvalsø, Osted og Jystrup paa Sjælland som rig paa saa-
danne Huller. Her findes paa en Kvadratmil c. 900 Hulker. Ligeledes er Egnen
ved Birkerød i Nordsjælland velforsynet med Hulker12). I Nørrejylland er lig-
nende Huller ogsaa paaviste flere Steder, særlig i Egnen omkring Flyndersø ved
Skive13). Man har været meget uvis om Maaden, hvorpaa disse er opstaaede.
J. G. Forchhammer antog dem fremkommet ved en Art Hvirvelstrømning i det
Hav, som han mente tidligere havde dækket en Del af Danmark og blandt andet
ogsaa frembragt Aasene som Kystrevler. I et Foredrag paa det skandinaviske
Naturforskermøde i Stockholm i 1842 anfører han saaledes: „Paa Grænserne af
den østlige Rullestenslerdannelse betegner endnu en Mængde kredsformige,
meget dybe Tørvemoser, enkelte Steder, hvor Strømmen med Voldsomhed har
oversteget og gennembrudt sine Skranker, saaledes som Vesterhavet hver Gang,
naar det gennembryder Marskernes kunstige Diger, danner et kredsformigt Hul
(Weel eller Kolk) paa den indre Side.“ Forchhammer havde altsaa Øjet aabnet
for disse ejendommelige Fordybninger, selv om hans Forklaring af deres Op-
rindelse ikke kan holde Stik. Der har iøvrigt været fremsat mange forskellige
andre Teorier om „Hulkernes" Dannelse. Nogle formodede, at det var Krater-
aabningerne af „Dyndvulkaner“, andre, at det var „Jordfaldshuller“, frembragte
ved Sammenstyrtning af Huler i Undergrunden, og endelig fremsatte ogsaa en
anset tysk Giacialgeolog den Teori, at disse Hulker var kæmpemæssige Jætte-
gryder frembragte ved Elve, der var styrtede ned som Vandfald over Isranden
under Istiden, en Anskuelse, hvis Urimelighed enhver, der undersøgte Forhol-
dene i Naturen, snart maatte blive klat paa. Nu er dog de fleste Forskere, der
i nyere Tid har beskæftiget sig med Spørgsmaalet om Hulkernes Dannelse, enige
om at anse dem som frembragte under Istiden, ved at der i Bundmorænens
Overflade har været indæltet Isbjerge og Isstykker, som ved den senere Smelt-
ning har efterladt de grubeformige Fordybninger. Japetus Steenstrup har allerede
for mange Aar siden antydet denne Dannelsesmaade som den sandsynlige for
de smaa grydeformige Skovmosers Bassin, og mange af disse Skovmoser er
netop tørvefyldte Hulker.
Vindens Virkninger. Som allerede omtalt i Stenartslæren kan
der ved Vindtransport opstaa æoliske Aflejringer af temmelig forskellig
Kornstørrelse og meget forskellig Beskaffenhed. Da der ved Vindtrans-
porten foretages en fuldstændig Slemningsproces, er paa samme Sted
Kornstørrelsen af de aflejrede Masser i Reglen meget ensartet, men den
retter sig iøvrigt dels efter de transporterede Mineralbrudstykkers Vægt-
fylde, dels efter Vindstyrken, idet der selvfølgelig kræves en større
Vindstyrke til at flytte rundt med grovkornede og tunge Mineralbrud-
stykker end til Transport af støvformigt Materiale. Saaledes var i Klit-