Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
206 Dynamisk Geologi sen har fra sit Besøg paa Jamalkysten beskrevet ganske lignende tilsyne- ladende for ikke lang Tid siden dannede Huller uden dog at meddele noget om deres Oprindelse. Han skriver saaledes11): „Vi gik langt ind over Sletterne, men fandt bare Vande med lave Eid og Højdedrag imellem......Alle disse Vande havde en paafaldende cirkelrund Form med tverbrante Skrænter omkring, lige- som de selv havde gravet et Hul i Sandsletten". I Danmark kan man særlig nævne Egnen omkring Hvalsø, Osted og Jystrup paa Sjælland som rig paa saa- danne Huller. Her findes paa en Kvadratmil c. 900 Hulker. Ligeledes er Egnen ved Birkerød i Nordsjælland velforsynet med Hulker12). I Nørrejylland er lig- nende Huller ogsaa paaviste flere Steder, særlig i Egnen omkring Flyndersø ved Skive13). Man har været meget uvis om Maaden, hvorpaa disse er opstaaede. J. G. Forchhammer antog dem fremkommet ved en Art Hvirvelstrømning i det Hav, som han mente tidligere havde dækket en Del af Danmark og blandt andet ogsaa frembragt Aasene som Kystrevler. I et Foredrag paa det skandinaviske Naturforskermøde i Stockholm i 1842 anfører han saaledes: „Paa Grænserne af den østlige Rullestenslerdannelse betegner endnu en Mængde kredsformige, meget dybe Tørvemoser, enkelte Steder, hvor Strømmen med Voldsomhed har oversteget og gennembrudt sine Skranker, saaledes som Vesterhavet hver Gang, naar det gennembryder Marskernes kunstige Diger, danner et kredsformigt Hul (Weel eller Kolk) paa den indre Side.“ Forchhammer havde altsaa Øjet aabnet for disse ejendommelige Fordybninger, selv om hans Forklaring af deres Op- rindelse ikke kan holde Stik. Der har iøvrigt været fremsat mange forskellige andre Teorier om „Hulkernes" Dannelse. Nogle formodede, at det var Krater- aabningerne af „Dyndvulkaner“, andre, at det var „Jordfaldshuller“, frembragte ved Sammenstyrtning af Huler i Undergrunden, og endelig fremsatte ogsaa en anset tysk Giacialgeolog den Teori, at disse Hulker var kæmpemæssige Jætte- gryder frembragte ved Elve, der var styrtede ned som Vandfald over Isranden under Istiden, en Anskuelse, hvis Urimelighed enhver, der undersøgte Forhol- dene i Naturen, snart maatte blive klat paa. Nu er dog de fleste Forskere, der i nyere Tid har beskæftiget sig med Spørgsmaalet om Hulkernes Dannelse, enige om at anse dem som frembragte under Istiden, ved at der i Bundmorænens Overflade har været indæltet Isbjerge og Isstykker, som ved den senere Smelt- ning har efterladt de grubeformige Fordybninger. Japetus Steenstrup har allerede for mange Aar siden antydet denne Dannelsesmaade som den sandsynlige for de smaa grydeformige Skovmosers Bassin, og mange af disse Skovmoser er netop tørvefyldte Hulker. Vindens Virkninger. Som allerede omtalt i Stenartslæren kan der ved Vindtransport opstaa æoliske Aflejringer af temmelig forskellig Kornstørrelse og meget forskellig Beskaffenhed. Da der ved Vindtrans- porten foretages en fuldstændig Slemningsproces, er paa samme Sted Kornstørrelsen af de aflejrede Masser i Reglen meget ensartet, men den retter sig iøvrigt dels efter de transporterede Mineralbrudstykkers Vægt- fylde, dels efter Vindstyrken, idet der selvfølgelig kræves en større Vindstyrke til at flytte rundt med grovkornede og tunge Mineralbrud- stykker end til Transport af støvformigt Materiale. Saaledes var i Klit-