Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 207 terrænet Vest for Gilleleje i Nordsjælland 95% af Flyvesandet af en Kornstørrelse mellem 0,25—O,so Millimeter, medens Klitten mellem „Randkrogen“ og Fyret paa det stormomsusede Anholt ifølge A. Jessen bestod af Gruskorn, hvoraf 91% var over 2 Millimeter i Tværsnit. Selv den svageste Luftstrøm fører Støvmasser med sig, som, hvis der kommer lidt Fugtighed til, atter afsættes endog paa lodrette Flader. Dette ringe Støvlag kan, hvor fint og lidet synligt det er, dog faa Be- tydning ved at medføre tilstrækkelig meget Plantenæringsstof — væ- sentlig i Form af Feldspatstøv og Kalkpartikler — til at nøjsomme Lav- arter deri kan vokse og trives, saa at vi ser disse Planter fæste sig endog paa de for Næringsstof fuldstændig blottede Genstande som Jerngelændere, Jernbjælker og paa de goldeste Kvartsklipper. Skraber man Lavarterne af og brænder dem (efter Afvaskning), vil man finde, at de altid efterlader dog nogen Aske, der netop er de uorganiske Stoffer, de har optaget fra Støvlaget. Lavarterne virker selv ved deres purrede og krusede Form som kraftige Støvsamlere, der saaledes yderligere bringer Jordbund tilveje, hvori Fugtighed kan holdes tilbage, og andre Planter kan fæste sig. Støvets Beskaffenhed kan iøvrigt være af højst forskellig uorganisk eller organisk Art og indeholder ofte store Mængder af Kim, Æg, Frø o. 1., saa at Vindtransport er en meget væsentlig Fak- tor ved Spredning af Dyr og Planter. Støvmasserne, der ved vulkanske Udbrud eller ved Ørkenstorme kommer op i de højere Luftlag, kan spredes overordentlig vidt omkring. Saaledes blev der ved det tidligere omtalte vældige Udbrud af Vulkanen Krakatau i 1883 slynget „vul- kansk Aske“ op i Luften, saa at de nedfaldende Masser spredte sig sig over et Areal af 800000 Kvadratkilometer. Charles Danvin anfører fra sin berømte Verdensomsejling talrige Eksempler paa Nedfald af Ørkenstøv langt borte fra det Sted, hvor Vinden har ophvirvlet det. Han skriver omtrent følgende: „Støvet falder ned i saa store Mængder, at det tilsmudser alting om Bord og foraarsager, at Folk faar ondt i Øjnene, ja der er Eksempler paa, at Skibe er løbet paa Land, da der ikke kunde holdes ordentlig Udkig paa Grund af Luftens Uigennemsigtighed. Der er ofte faldet Støv ned paa Skibe, der var over 1000 Mil (Sømil) Vest for Afrika og paa Steder, der var 1600 Mil derfra i nordlig eller sydlig Retning. Jeg blev meget overrasket ved i Støv, der var faldet ned paa et Skib 300 Mil fra Land, at finde Stenstykker, som havde en Størrelse af over V1000 Kvadrattomme*) blandet med finere Partikler. Det er derfor intet Under, at de meget mindre og lettere Sporer af Lønboplanter kan spredes vidt omkring". Som et Eksempel af ny Dato kan anføres, at der i Begyndelsen af Marts 1901 herskede voldsomme Storme i *) Altsaa omtrent af samme Størrelse som Flyvesandet i Nordsjælland.