Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

 208 Dynamisk Geologi Ørkenegnene Syd for Algier, hvorved umaadelige Sand- og Støvmasser kom op i de højere Luftlag. Vinden gik Nord paa, og det ophvirvlede . Støv blev aflagt i et bredt Bælte gennem Frankrig og det vestlige Tysk- land. Selv paa Laaland-Falster fik Husmødrene travlt med en ekstra Vin- duespudsning, da Ruderne var blevet helt tilsmudskede af Ørkenstøvet fra Afrika. I Reglen vil de af Vinden medførte Støvmasser, naar de aflejres under almindelige Forhold i Naturen forsvinde og indblandes i de øvre Jordlag uden at efterlade sig noget paaviseligt Spor. Undertiden bliver de dog synlige om end indirekte. Det berettes saaledes, at i Kalk- alperne, hvor Planteverdenen ellers er en typisk Kalkflora, træffes der pletvis i beskyttede Lavninger en hel Samling af ganske andre Plantearter, en Kiselflora, der kræver en hel anden Jordbund for at vokse og trives. Det skyldes den kraftige Føhnvind, der fra Højalperne har ført det Stenstøv, der er opstaaet ved Vejrsmulring af de granitiske Bjergarter, og kun indeholder Kvarts, Feldspat og Glimmerpartikler, ned i de lavere liggende Kalkalpers Regioner. Føhnen har saaledes foraar- saget, at kiselsyreyndende Planter kan finde passende Livsbetingelser visse Steder i den ellers overordentlig kiselfattige, men kalkrige Jordbund. Navnlig i ørkenagtige Egne, hvor Plantevækst og Fugtighed ikke binder Jordoverfladens øverste Lag sammen, kan der ske en idelig Om- flytten og Transport af Sand og Støv. Saadanne Ørkenvinde har fra gam- mel Tid paa vedkommende Sted ofte særegne Navne, saaledes Scirocco i Nordafrika, Samum i Arabien og den frygtede Buran paa Asiens og Sydruslands Stepper. Den danske Læge H. S. Kaarsberg giver en le- vende Skildring af en saadan Støvstorm fra sit Ophold i Kalmyksteppen i 1890: „Der blæser nemlig — i hvert Fald om Sommeren — næsten stadig i disse Egne oftest en tør, vedholdende Blæst, der ikke sjældent stiger til en forrygende Storm.....Under en saadan Graavejrs Storm frembyder Steppen et Syn, saa trøstesløst og øde, saa blottet for al Ynde, saa dødningeagtig barskt, at det til ens Død vil bide sig fast i ens Erin- dring. Hele Synskredsen er skjult i Skyer af gulgraat Støv. Støv fylder ens Øjenhuler, hænger sig fast i Haar og Skæg og Hud og fyger ind i ens Klæder. Milevidt kan man rejse, og ikke et levende Liv vil Øjet se, hverken tamt eller vildt.....“ Støvmasserne, der medføres af Vinden, svæver i Luften og be- væger sig derfor omtrent med Vindens Hastighed og kan, som nævnt, transporteres meget langt i kort Tid. Naar Vinden lægger sig, eller naar der findes Læ, kan Støvet samle sig i Lag som Løss, der, som beskrevet, ofte har en Mægtighed af flere hundrede Meter og særlig i Turkestan og det vestlige Kina findes udbredt over meget store Strækninger.