Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 209 Er det grovere Materiale, som Vinden har at tumle med, bliver det kun, naar Vinden er meget stærk, ført svævende med i Luften, i Reg- len vil det blive hvirvlet, rullet eller slæbt hen over Jordens Overflade. Paa Steder, hvor en eller anden mindre Terrænforhøjning, en Sten eller en Busk giver Læ, samler der sig en lille Sanddynge, der lejrer sig baade foran og bagved den lægivende Genstand*)- Herved er der til- vejebragt Betingelser for, at der ved yderligere Sandtilførsel kan opstaa en Klit. En saadan Klit har en bestemt Form, som er betinget af Maaden, hvorpaa den dannes. Allerede for over 50 Aar siden har J. G. Forchhammer i sin Afhandling om „Klitterne paa Vestsiden af den jydske Halvø" givet en Beskrivelse af Klitdannelsen, hvoraf her kan gengives følgende: „Bliver man denne Klitrække (langs den jydske Vestkyst) var i Frastand i Horisonten, tror man at se en Bjergkæde for sig, og de skarpe takkede Former minder langt snarere om Porfyrbjerge end om en bevægelig Sanddannelse, som Vinden har opbygget. Imod Havet er disse Højdestrøg hyppig lodret afskaaren, og imod Landet helde de under en Vinkel af 30 °, de danner aldrig fortløbende Kæder af samme Højde, men bestandig hæver sig større Højder ved Siden af hinanden, adskilte ved Dale af større eller ringere Dybde...........Den Skikkelse, som en endnu voksende Klit har, er forskellig fra den Form, som en nedbrudt Klit viser. Hin skraaner med en svagt hældende Flade der veksler mellem 5° og 10°, imod Retningen af den herskende Vind, hvorved den dannes, altsaa mod Vest og Nordvest. Kun hvor en ny Klit danner sig paa en ældre nedbrudt, har Heldningen en større Vinkel, hvilket dog kun er en Undtagelse fra det almindelige. Paa den Side, som vender fra Retningen af den herskende Vind, har Klitten en langt stærkere Heldning, som man næsten kan sige er uforanderlig. Den be- løber sig nemlig overalt, hvor en Klit danner sig ganske frit, nøjagtig til 30°. Kun hvor der fremkommer meget smaa Flader, stiger Held- ningsvinklen til 40 °, hvilket imidlertid kun er en Undtagelse. For at forklare sig denne Uforanderlighed i Skraaningen af Klittens • indre, fra Vinden vendte Side, maa man lægge Mærke til den Maade, hvorpaa Klitten egentlig danner sig. Den vokser nemlig paa den indre Side, idet Sandet løber op ad den ydre svagt heldende Flade, og saa snart det har naaet Klittens største Højde, falder det ned bagtil, og, da det nu er i fuldkommen Læ af Vinden, er der intet andet, som har Ind- flydelse paa den Skraaning, hvorunder Sandet leirer sig, end Sand- kornenes Form og StørrelseUnder Vindens Paavirkning kan Klitterne stadig vandre videre i Vindretningen. Saadanne Vandreklitter kan udføre *) Vinden, der møder en Hindring, tvinges til Vejrs, saa at der ogsaa op- staar et roligt Luftlag foran Hindringen. 14