Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

222 Dynamisk Geologi I Fig. 130 er gengivet et Fotografi af saadanne Mangankonkretioner fra Karahavet, hvor de ved Nordenskiölds Undersøgelsesrejse og ved den senere Dijmphna-Ekspedition fandtes i store Mængder. Sam- men med det røde Dybhavsslam findes forskellige andre Stoffer, som har modstaaet Opløsningsprocessen. Saaledes træffes ofte i massevis Øre benene af Hvaler, medens Dyrenes øvrige Skelet helt er opløst, Tænder af Hajer, Øresten af forskellige Fiskearter, Pimpsten og vulkansk Aske, nikkel- og koboltholdig Støv, sandsynligvis af meteo- risk Oprindelse. Det røde Dybhavsslam er en Udludningsrest af alt. Fig. 130. Manganholdige Konkretioner fra Karahavet. Vs naturlig Størrelse (efter Fot. af Forf.). hvad der gennem de mægtige Vandlag naar ned til Havbunden. Ved denne Udludning spiller utvivlsomt den af Søvandets Klorider frigjorte Saltsyre en vigtig Rolle, som C. Ochsenius har søgt at vise14). Under det store Tryk i Dybet omsætter den fri Kulsyre, Gibsen og Natriumklori- det i Havvandet sig til Calciumkarbonat (der forbruges af Organismerne), Natriumsulfat og fri Saltsyre. Saltsyren virker dekomponerende paa Feldspaten i det nedsynkende vulkanske Støv og danner Alkaliklorider og Kiselsyre (som delvis forbruges af de kiselafsondrende Organismer) samt efterlader Kaolin, der synker til Bunds. Manganiltet og Jerniltet stammer sikkert ogsaa fra Dekompositionen af det vulkanske Støv, om end man ikke er klar paa den nærmere kemiske Proces ved disse for det røde Dybhavsslam karakteristiske Bestanddele. Dybhavsdannelserne har en overordentlig stor Udbredelse og dæk- ker omtrent den halve Del af Jordens Overflade, og i ældre geologiske Dannelser findes mægtige Lag opstaaede paa lignende Maade, fx. Skrive- kridt svarende til Globigerinadyndet. Dannelsen af det røde Dybhavs- slam foregaar dog sikkert overordentlig langsomt, da man i de Bund- prøver, der er ophentede med Skrabere fra de store Dybder, finder