Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 223 Tænder af Hajer fra Tertiærtiden. Da Skraben kun kan være trængt faa Decimeter ned i Bundlaget, har der altsaa i de umaadelig lange Tidsrum, der er hengaaet siden den tertiære Tid, kun aflejret sig et meget ringe Lag af det røde Dybhavsslam. De andre Dannelser, hvori Organismerne indgaar i saa stor Mængde, foregaar derimod med langt større Hastighed.—Førend vi forlader Omtalen af Organismernes Virk- somhed ved Dannel- sen af Havaflejrin- ger, kan det nævnes, at de ogsaa i visse Tilfælde paa hel an- den Maade end ved direkte at bundfæl- des kan give Anled- ning til særlige Af- lejringer. Langs vore Kyster findes saale- des i Reglen i Hav- stokken en Bræmme af Rullesten, som Bølgerne tumlerom- kring med og efter- haanden sønderma- ler under den fort- satte Rundslibning. Trods det stærke og stadige Slid paa de ophobede Rullesten vil man dog finde, at selv ved Kyster, hvor der ikke finder Nedbrydning af Klinterne Sted, vil Mængden af Rullestenene i Havstokken fra Aar til andet ikke for- mindskes. Der maa altsaa nødvendigvis ske en Tilførsel af Materiale udefra til Erstatning af de i massevis søndermalede Sten. Under danske Forhold udføres dette ved Blæretangens mærkelige stentransporte- rende Ævne. Paa dybere Vand noget ude fra Kysten fæster Tangen sig paa Havbundens Rullesten og vokser op til anselige Tangbuske. Bølge- slaget og Strømmen løfter og river i Tangbusken, der derved rokker Stenen løs. Det vel afbalancerede undersøiske Fartøj, hvor den store Tangbusk med fyldte Luftblærer bærer Stenen oppe, kommer nu paa Svøm og kan foretage lange Rejser, men før eller senere havner Stenen og Tangbusken dog i Havstokken, hvor Tangen hurtig raadner løs, og Fig. 131. Sten med paasiddende Blæretang. Gilleleje. Vs naturlig Størrelse (efter Fot. af Forf.).