Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

224 Dynamisk Geologi Stenen tumles rundt, til den er opslidt. Denne Stentransport fra dybere Vand til Havstokken er paa sine Steder meget stor. Efter en Efteraars- storm i 1905 fandt jeg, at paa Strækningen fra Gilbjerg-Hoved til Gille- leje var omtrent 10% af Stenene i Havstokken fasthæftede til Blære- tang, saa at de for ganske faa Dage siden maa have været lejrede paa dybere Vand. De fleste af disse tangløftede Sten er vel af en knyttet Haands Størrelse, men der fandtes dog ogsaa Sten paa 7—8 Kilo fast- hæftede til vældige Tangbuske. Den i Fig. 131 gengivne tangløftede Sten vejer 3,5 Kilo. Foruden Sten transporteres paa lignende Maade mangfoldige Mus- lingeskaller, Sneglehuse og lignende ind til Land ved Blæretangens svømmende Pontoner. En tilsvarende Stentransport kan ske ved Driv- tømmer. Under Træernes Vækst klemmes der ofte Sten ind mellem Trærødderne. Naar Træerne derefter falder ud i Floderne og driver ud i Havet, kan Stenene føres vidt omkring. Paa en Atoll i Keeling- øgruppen i Sydhavet, hvor der ikke findes andet end Kalk og Sødyr- skaller, fandt Kaptejn Ross til sin store Forbavselse en Rullesten af Grønsten „større end en Mands Hovedsom efter Darwin’s Beretning maa være transporteret dertil indeklemt i Rodnettet hos et Stykke Driv- tømmer. Samme Forsker gør opmærksom paa en Beretning fra Chamisso, som ledsagede Kotzebue paa hans Rejse i Sydhavet i Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Heri fortælles, hvorledes der hos Beboerne af Radackøerne, en Gruppe af Ringrev midt ude i det stille Hav, fra gammel Tid findes en Lov om, at alle Sten der findes i de opdrivende Træers Rødder, tilhørte Øernes Høvding. Disse Sten af Grønsten og Granit dannede for Øernes Indbyggere et værdifuldt haardt Materiale til Fabrikation af Ægværktøj. Øernes egen Jordbund bød kun paa Ko- ralkalk, Muslingeskaller og Fisketænder. I Indsøer vil omtrentlig de samme Processer, som finder Sted i Havet, gøre sig gældende i formindsket Maalestok, men de kalk- og kiselafsondrende Organismer er andre Arter, og der vil i Reglen i Bund- lagene, som samler sig i Indsøer, være langt mere organisk Stof — kulstofholdige Bestanddele — end i de marine Aflejringer. Mange Ste- der i Indsøer og Ferskvandsdamme vil derfor ikke aflejres Kalk- og Kisellag i hvert Fald kun i de første Stadier af Søens Tilværelse, men Plantelevninger vil opfylde Søen, dels ved at der fra Bredderne eller gennem Floderne føres Træer, Blade og andre Plantedele ud i Søen, dels ved Plantevæksten i selve Søen, der bringer den til at gro til. Saalænge Søen staar som en aaben Vandbeholder, vil dog det meste af det organiske Stof, der kommer ud i Søen, raadne bort, men naar Vand, fladen er blevet dækket med et flydende Vegetationsdække, udelukkes