Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dynamisk Geologi
225
Ilten fra de underliggende Vandlag, og der bliver derved skabt Betin-
gelser for, at Tørvedannelsen kan foregaa. Fra Hængesækkens
Underflade synker der stadig humificeret Stof til Bunds i Søen, samtidig
med at der ved den levende Plantevækst paa Hængesækkens Overflade
dannes nyt Stof. Efterhaanden højnes Bunden, saa at den naar op til
Overdækket, og Søen er nu helt omdannet til en tørvefyldt Mose. Der
vil senere under Danmarks Geologi blive Lejlighed til at omtale de for-
skellige Moseformer, der kendes herhjemme.
Tørvedannelse finder væsentlig Sted under tempererede Klimatfor-
hold, da Plantelivet under koldere Himmelstrøg er meget tilbagetrængt.
Dog kendes der Tørvelag baade fra Grønland, Island og det nordlige
Norge, men Plantelevningerne er kun omdannet i meget ringe Grad,
og Aflejringen foregaar meget langsomt. Under hede Himmelstrøg vil
de organiske Stoffer i Reglen hurtig raadne bort uden at efterlade syn-
derlig Spor, dog dannes der mægtige tørveagtige Lag i de store Græs-
og Rørsumpe om „den hvide Nil“ og i visse Egne om Zambese-
floden i Afrika, hvor Vegetationsfylden er overvældende stærk, og
Egnene til Tider sættes under Vand ved Flodernes Oversvømmelser.
Ligeledes ogsaa forskellige Steder i den sydlige Del af de forenede
Stater, saaledes i det store Sumpomraade The Everglades i Florida
og den tidligere saa berygtede Dismal-Swamp i Nordkarolina og Vir-
ginia. Den dannede fordum en utilgængelig Sump paa over 2500
Kvadratkilometer, bedækket dels med Rør og andre Sumpplanter, dels
med Skov af Sumpcypresser og Cedertræer. Den ene Generation af
Sumpplanter og Træer var her gennem lange Tidsrum sunket ned i
Dyndet og blevet dækket af den næste, saa at der i Tidens Løb var op-
staaet en mægtig Ophobning af organiske Stoffer, der under det varme
Klima udviklede Sumpgas og Kulsyre i store Mængder. Nu er denne
Sumpstrækning for største Delen blevet udgrøftet, og den kvælstofrige
humusholdige Jordbund taget i Agerbrugets Tjeneste.
Naar en Tørvemasse ved Oversvømmelse, Sandflugt, Jordskred eller
paa anden Maade bliver overdækket med Jordlag, bliver den stærkt
sammentrykket og mister største Delen af sit Vandindhold, og der er
derved tillige skabt Betingelser for, at det tørveagtige organiske Stof i
Tidens Løb kan undergaa mere dybtgaaende kemiske Omdannelser og
blive til Kullag. Saadanne Lag kan ogsaa opstaa, naar en Skov ved
Oversvømmelse nedsænkes under Vand og dækkes med Jordlag. Mange
Stenkullag maa være opstaaet paa denne Maade, da man jævnlig i
Stenkulformationens Lag finder Stubbe, der har deres Rødder fæstet
i de under Kullagene værende Sand- og Lerlag, som en Gang udgjorde
Skovbunden og nu er overlejret af det af de væltede Træstammer og
15