Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

230 Historisk Geologi naar en vis Kulturperiode (fx. „Middelalderen") endte, og en ny be- gyndte, lige saa lidt er det i Jordens Historie muligt at trække ganske nøje Grænser mellem de geologiske Tidsrum, men det har dog i Geolo- gien ligesom i Historieskrivningen vist sig praktisk for at vinde Over- skuelighed at foretage Inddelinger i forskellige karakteristiske Tidsrum. Jordens Liv bliver derfor inddelt i forskellige Perioder — Tider (Æoner) — i hvilke der dannedes visse Grupper af Sten- og Jordlag, som af Werner fik Navnet Formationer. De brugte Inddelinger var oprindelig meget snævert begrænset, væsentlig fremgaaet ved Studiet af Sachsen’s og omliggende Landsdeles Jordbund, men efterhaanden som Studiet er skredet videre frem, har Inddelingerne faaet en Ud- videlse, der ganske har sprængt de gamle Grænser, om end Ind- delingsprinciperne endnu i det væsentlige og i de groveste Træk er de samme, som blev fastslaaet af Werner i Sachsen og hans Sam- tidige i andre Lande. Da Werner og andre for noget over et Aarhun- drede siden for Alvor begyndte at beskæftige sig med Studiet af de geologiske Forhold, blev man klar paa, at der var en vis Orden og Rækkefølge i Stenlagene, saaledes at hvis man et eller andet Sted havde en Lagserie, bestaaende fx. underst af Sandsten, derover af Skifer og atter derover af Kalksten, vilde Lagenes indbyrdes Orden et andet Sted være den samme. Man ledtes derved til at inddele Lagene i Formationer, som omfattede en vis bestemt Lagserie. Werners første Inddeling var i Formationerne: 1) Urbjerge, 2) Overgangsbjerge, 3) Fløtsbjerge, hvortil senere kom 4) opskyllet Land. Man saa snart, at der til disse bestemte Formationer svarede visse bestemte Forsteninger, saa at der i „Overgangsbjergene" fandtes visse Former af Dyr og Planter, i „Fløtsbjergene“ derimod ganske andre karakteristiske For- steninger. Ved at udstrække Undersøgelserne over større Landomraader blev man efterhaanden klar paa, at det egentlig slet ikke var Sten- arternes Beskaffenhed, det kom an paa, men at der i Forsteningerne var et fortrinligt Middel til en Inddeling. Stenarternes Beskaffenhed, som altsaa oprindelig har givet Anledning til Opstillingen af de forskellige Formationer, er derved sunket ned til en lokal Betydning, da der paa et Sted kan aflejres fx. Kalksten samtidig med, at der paa et andet Sted dannes fx. Skifer, medens den Orden, hvori Forsteningerne forekommer i Lagene, er den samme hele Jordkloden over. Dog er ikke alle For- steninger lige godt egnet til at være Ledestjerner med Hensyn til Formationsinddelingen, men man har for hver enkelt Formation og for de enkelte Inddelinger indenfor Formationerne udvalgt typiske Former som Ledeforsteninger. Det kan være Dyr eller Planter af meget forskellig Beskaffenhed, for de fleste Lag er det dog hyppigst et eller