Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 231 andet Skaldyr oftest et Havdyr af let genkendelig Form med alminde- lig Udbredelse i paagældende Lag. Det er dog langtfra i alle Lag muligt at finde karakteristiske Forsteninger; ikke alene er i saa Henseende selvfølgelig alle eruptive Stenarter forsteningsfri, men i mange andre Lag er der saa faa og saa slet bevarede Forsteninger, at disse ikke kan benyttes til Bestemmelsen af Lagets Alder. I saa Fald maa man søge at bestemme de over- og underliggende Lags Alder, hvis de er tilgænge- lige for Iagttageren. Men der kan herved opstaa meget vanskelige Spørgsmaal, naar det er forsteningsfrie Lag, det drejer sig om. Der kan i saa Henseende anføres et Eksempel fra Geologiens Historie her i Norden. Mange Steder i Norge og Sverig og ligeledes paa Bornholm hviler Istidslag umiddelbart ovenpaa Grundfjeldet. Begge er ganske for- steningsfri, Istidslagene er Morænedannelser, og Grundfjeldet er erup- tive eller metamorfiske Dannelser. Da Morænen er lejret ovenpaa Grundfjeldet og indeholder Stykker af Grundfjeldet, og dette tillige er forsynet med Skurstriber, der øjensynligt er blevet indridset, den Gang Morænen blev aflejret, tør vi altsaa med Sikkerhed slutte, at Morænen er yngre end Grundfjeldet, men derudover ved vi foreløbig intet. Dog maa man nærmest drage den Slutning, at Istiden, hvori Morænen aflejredes, fulgte umiddelbart efter Urtiden, hvori Grundfjeldet dannedes. Den Videnskabsmand, der for snart hundrede Aar siden først blev klar paa, at de løse Jordlag ovenpaa Grundfjeldet i Norge var en Istids- dannelse, en Moræne, var den danske Naturforsker Jens Esmark (1763 — 1839). Hans udmærkede Iagttagelsesevne bragte ham omtrent et halvt Aarhundrede før alle andre til at indse, at de løse Jordlag var Moræne dannet i en Istid, men hans begrænsede Kendskab til Moræ- nens Udbredelse i Naturen ledte ham til den Slutning, at denne Istid var kommet umiddelbart efter Urtiden, hvori Grundfjeldet var dannet. Han saa Morænen hvile direkte ovenpaa Grundfjeldet visse Steder i Norge, medens der andre Steder fandtes en hel Række kambriske og siluriske Dannelser ovenpaa Grundfjeldet. Esmark blev herved forledt til at antage, at Morænen maatte være det underste Lag, ældre end baade Kambrium og Silur. Først mange Aar senere saa andre Geologer, at der paa andre Steder ogsaa laa Moræne ovenpaa de kambriske, silu- riske og endnu yngre Dannelser, og at der i Morænen fandtes løse Blokke af alle disse yngre Dannelser, hvorved man blev klar paa Mo- rænens Plads i Formationsrækken og Istidens Plads i Systemet. Ved Undersøgelser af en utallig Mængde forskellige Videnskabsmænd rundt om i hele Verden er man efterhaanden kommet til en omfattende Inddeling. Hovedtrækkene heraf har ganske vist været fastslaaet om- trent siden Werner’s Dage, men Inddelingen modtager dog stadig nye