Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 233 er af meget broget og uensartet Oprindelse og ganske uden System, men de bibeholdes dog, da de dels frembyder lette Holdepunkter for Erindringen, dels har Historiens Ret, da de er fremkommet, efterhaan- den som man opdagede de første Træk af disse Formationer i forskel- lige Lande. Der vil senere hen under de enkelte Formationer blive gjort Rede for Navnenes Oprindelse. Arkæiske Dannelser. Overalt, hvor man kan naa ned under de andre Dannelser, træffer man Grundfjeld, bestaaende af krystallinske Stenarter, der dels er Dyberuptiver som Granit, Syenit o. 1., dels Stenarter af samme minera- logiske Beskaffenhed, men med ændret Struktur saasom Gneis, Glim- merskifer og Hornblendeskifer m. fl., der maa antages at være frem- kommet væsentlig paa samme Maade som Graniten, men senere ved Tryk og Omdannelse er blevet skifret. Mange Steder træder disse gamle Stenarter ogsaa frit frem i Dagen uden at være overdækket af yngre Dannelser. Da man aldrig i dem har fundet nogetsomhelst Spor af Organismer, kalder man det Tidsrum, hvori de er dannet, for den arkæiske — oprindelige — eller azoiske — livløse — Tid eller Urtiden. Man er aldrig ved Boringer eller paa anden Maade naaet ned under Lagene fra denne Formation, men de maa være af en meget betydelig Mægtighed og dannet i et tilsvarende overordentlig langt Tidsrum, da man kender forskellige Lag herfra, der tilsammentagne har en Mægtig- hed af over 30000 M. De maa antages at være Jordens første stivnede Skorpe, men har dog næppe noget Steds udgjort de egentlige Over- fladedannelser, da de som omtalt bestaar af Dyberuptiver eller Lag, der staar disse Stenarter nær. De første egentlige Overfladedannelser maa forlængst være forsvundet og omdannet ved Forvitring og Ero- sion, man kender i hvert Fald intet sikkert Spor af dem; Sandsynlig- heden taler for, at det har været Bjergarter, Lavaer af forskellig Art. Derimod kendes Porfyrer fra dette Tidspunkts senere Afsnit. De arkæiske Dannelser har, uden at være dækket af senere Sten- lag men i det højeste kun af Istidens eller nyere Tiders løse Jord- lag, en uhyre stor Udbredelse navnlig i et Bælte paa den nordlige Halvkugle, gennem Finland, Skandinavien, Grønland, Canada og de til- grænsende Dele af de forenede Stater om de store Søer. Desuden i Sydamerika, særlig i Brasilien. Yderligere i England, Frankrig, Spanien, Bayern. I Indien indtages store Strækninger af Bundelkund-Gneis, der henregnes til arkæisk Formation, ligeledes Gneislagene i Nordkina, Au- stralien (20000 eng. Kvadratmile), Tasmanien og New-Zealand. Man kan