Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

234 Historisk Geologi skælne mellem to forskellige Grupper af Aflejringer fra den arkæiske Tid, som man har sammenfattet under Navnene: Urgneisformationen og Glimmerskiferformationen. Urgneisformationen. De dybeste kendte Lag paa Jorden udgøres af Gneis og Granit, der i stærkt foldet Tilstand danner Underlaget for alle andre Dannelser, hvorsomhelst man er kommet igennem dem, eller hvor Erosionen og Forskydninger i Lagstillingen har blottet det underliggende. Denne Sam- ling af Lag har man givet Navnet Urgneisformationen eller den laurentiske Formation*). Heri findes Gneis og Granit i Veksellej- ring i talløse Lag, af hvilke de enkelte Lag ofte kun har ringe Tykkelse — undertiden kun faa Decimeter — men som tilsammentagne danner Lagserier, der kan have Mægtigheder paa mange tusinde Meter. Sam- men med disse Lag forekommer mere hornblendeholdige og glimmer- holdige Lag paa Overgang til Hornblendeskifer og Glimmerskifer, des- uden Lag af krystallinsk Kalksten (Urkalk) og Kvartsiter. I Bayern har man maalt Urgneisformationens Lag med tilsammentagne Mægtigheder paa 30000 M., i Canada paa 10000 M. Lagene er i Reglen stærkt fol- dede og viser Discordans**) i Forhold til de ovenover lejrede Lag. Ikke alene den store Mægtighed af Urgneisformationens Lag tyder paa, at der maa være hengaaet overordentlig lang Tid under disse Lags Dan- nelse, men den stærke Foldning og den discordante Aflejring viser, at der efter Urgneisformationens Dannelse yderligere maa være hengaaet lange Tidsrum, inden Glimmerskiferformationen blev aflejret ovenpaa Urgneisen, i hvilket Tidsrum Urgneisens Lag blev foldet og mange Steder underkastet en stærk Denudation og dybt nedskærende Erosion. Da disse geologiske Virkninger, i hvilke Forvitring og Vejr- smuldring altid maa antages at deltage, kun kan finde Sted paa Land- jorden, maa der altsaa have været tørt Land i Urgneistiden. Da Forvit- ring kræver en kulsyreholdig og tildels ogsaa en iltholdig Atmosfære, der kan dekomponere Alkalisilikaterne og ilte Ferrosilikaterne (i Feld- spat og Hornblende), og Denudation og Erosion tillige kræver Tilstede- værelsen af rindende Vand paa Jordoverfladen, tør man altsaa med temmelig stor Sikkerhed antage, at der i det mindste ved Urgneistidens Slutning har været en Kulsyre- og Iltholdig Atmosfære rundt om Jorden, *) Benævntes saaledes efter St. Lawrence Søen af den canadiske Geolog W. E. Logan. **) Naar alle Lag i en Laggruppe er parallelt aflejret, siges de at være concordante, naar nogle Lag afviger i Lagstilling fra andre Lag, siges de at discordante.