Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 235 og at der fra Atmosfæren har fundet Nedbør Sted i Form af Regnskyl. Regnvandet har flydt hen overjordoverfladen og virket denuderende og eroderende ligesom nutildags og har opløst de tilstedeværende Salte. Der har altsaa sandsynligvis allerede i Urgneistiden været Floder, Fersk- vandssøer og endogsaa Havvand ligesom nu. Hermed stemmer det ganske, at nyere Undersøgelser viser i Modsætning til tidligere Tiders Anskuelser, at den stivnede Jordskorpe kun behøvede at være forholds- vis tynd, for at man ikke mere i væsentlig Grad skulde kunne mærke den indre Jordvarme paa Overfladen. Ved en Tykkelse af omkring 100 Meter vilde Temperaturen paa Jordens Overflade væsentlig kun være afhængig af Solvarmen. Lord Kelvin har beregnet, at det ikke vilde tage mere end knap tusinde Aar, inden Jordskorpens ydre Temperatur ved Udstraaling sank fra Glødhede til 100°, saa at man maa indrømme Rigtigheden af Svante Arrhenius 15) mærkelige Angivelse om, at: „Vi kunna säga, att endast några få årtusenden förgingo mellan bildningen af den första jordskorpan och uppnåendet af en temperatur tjänlig för lifvets uppehållande." Jorden har altsaa sandsynligvis allerede paa et tidligt Tidspunkt, endnu i Urgneistiden, været beboelig for levende Væsener, og Urgneistiden har, som omtalt, været af overordentlig lang Varighed, saa at der har været Tid nok til betydelige Udviklinger af det organiske Liv*). Man kender dog fra denne Periode intet til virke- lige sedimentære Lag, som er de eneste, hvori man kan vente at finde Forsteninger. Man har formodet, at de ret anselige Lag af Urkalk — krystallinsk Kalksten — fra Urgneistiden oprindelig havde været sedi- mentær Kalksten, der i Tidens Løb var metamorfoseret til krystallinsk Kalk. Baade i Europa og Nordamerika har man i Urkalken fundet hovedstore serpentinholdige Udskillelser af en ejendommelig tilsyne- ladende kamret Bygning. Man troede en Tidlang, at det var de stærkt omdannede Rester af et Dyr, der fik Navnet Eozoon canadense, og be- tragtede det nærmest som en kæmpemæssig Foraminifer. Tydningen vakte i sin Tid overordentlig stor Opsigt, da man mente heri at have de første Spor af Liv paa Jordens Overflade, men Eozoon er atter for smædelig blevet udslettet af Dyreriget, da senere omhyggelige Under- søgelser har skaffet Sandsynlighed tilveje for, at det er en ren uorganisk Dannelse. Ligesaalidt tør man antage, at Forekomsten af selve Ur kalk- lagene eller af de ikke sjældent sammen med Gneisen forekommende Grafitlag eller af de bituminøse Imprægnationer, som ogsaa kan findes i Lag fra Urgneistiden, med nogensomhelst Sikkerhed tør antages *) Lagene fra Urgneistiden er, som omtalt, i Bayern 30000 Meter mægtige og har sikkert krævet Aarmillioner til deres Aflejring, efterat den første Skorpe paa Jordoverfladen var dannet.