Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

236 Historisk Geologi som Bevis for Organismers Tilstedeværelse. Calciumkarbonat kan ad ren uorganisk Vej udkrystallisere af en Opløsning, og Kulstof og Kul- brinter (Grafit og Bitumen) kan, som D. I. Mendelejeff og tillige H. Mois- sanlG) har vist, opstaa af Metalkarbider ved Paavirkning af Vand eller Vanddamp. Glimmerski ferformationen. Ovenpaa Urgneisen findes der lejret mægtige Lag af krystallinsk Skifer, der i Hovedsagen er Glimmerskifer, afvekslende med feldspat- holdige Lag — Gneisglimmerskifer — der undertiden helt gaar over til Gneis. Ligeledes findes hyppig Granater, Grafit, Hornblende m. m., saa at Stenarten gaar over til Granatgneis, Grafitgneis, Hornblendegneis, Hornblendeskifer og Kloritskifer. Kvartsit og Kvartsitskifer findes ogsaa. Saaledes i Brasilien den tidligere omtalte, bøjelige, sandstenlignende Itacolumit, der indeholder Diamanterne. Glimmerskiferne kan ogsaa indeholde Calcium- og Magniumkarbonat undertiden i saa store Mæng- der, at de gaar over til virkelige Lag af Kalksten og Dolomit. Som Tegn paa, at der har fundet Forvitring og Erosion Sted i Glimmerskifer- tiden, findes der Konglomeratlag, der indeholder runde Klumper af Gneis, Kvartsit, Kalksten m. m. utvivlsomt oprindelig Rullesten af al- mindelig Form, men nu i stærkt udvalset og omdannet Tilstand. Disse Lag menes oprindelig at have været Rullesten i en Havstok, maaske undertiden i et Flodleje. Senere er de blevet sammenkittet og under- kastet voldsomme Tryk under Foldningsprocessen og kemiske Indvirk- ninger, saa at de oprindelige Rullesten danner „Øjer“ og „Linser11 i den mellemliggende krystallinske Skifer, der er opstaaet af det finere Materiale mellem Rullestenene i Havstokken eller Flodlejet. Der findes ogsaa i denne Formation stærkt omdannede krystallinske Graavakke- skifere, der maa tydes som de finere Sedimenter, oprindelig aflejret paa større Vanddybder end Rullestenene. Disse Aflejringer — Graavakke- skiferne —, som har bestaaet af Ler og ganske fint Kvartssand, er senere blevet underkastet en lignende Metamorfose som den, Konglo- meraterne har undergaaet. Man kan derimod ikke fremføre sikre Beviser paa, at noget af den arkæiske Formations nu krystallinske Stenarter oprindelig har været Moræner fra Isbræer, skønt det er ret sandsynligt, at der har dannet sig Gletschere paa de i den arkæiske Tid opstaaede Bjergtoppe. Der er nemlig mange Vidnesbyrd om stærke Forskydninger i Jord- skorpen i denne Periode. Lagene er kraftigt foldet, sammenskudt i Buer og gennemsat af Spring, der viser sig som Horstdannelser og Grav- forsænkninger. Samtidig har der fundet en stærk vulkansk Virk-