Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 237 somhed Sted, saa at Skiferlagene er gennemsat af Gange, udfyldt med Granit og lignende Eruptiver, der ogsaa har bredt sig ind mellem Lagene som vældige Laccoliter, der nu kan være blotlagt af Erosionen som Granitkupler eller „Granitmassiver“. Der findes ogsaa Eruptiver af porfyritisk Beskaffenhed, som maa være stivnet nærmere ved eller oven- paa Overfladen som Lavastrømme. De udstrakte Porfyrlag i Dalarne i Sverig er af denne Art. Jordens vigtigste Malmforekomster findes i Lag fra Glimmerskifer- tiden, saaledes de mægtige Linse- og Indlåg-formede Jernmalmfore- komster i Sverig baade Nord og Syd for Polarkredsen, i det nordlige Norge, i Canada, i U. S. o. fl. St. Ligeledes er mange af Gangene malm- førende og indeholder Svovlkis, Kobberkis o. a. Kobbermalme, Blyglans, Zinkblende o. I. Produkter dannet som Infiltrationsgange ved Indvirkning paa Sidestenen af de fra Dybet opstigende Dampe eller Opløsninger. Ligesaalidt som i Urgneisen træffer man i Glimmerskiferformationens Lag nogetsomhelst sikkert Spor af Organismer. Har der været saadanne, hvad der ikke lader sig benægte og endog er ret sandsynlig, naar man betragter det forholdsvis høje Standpunkt i Udviklingen, paa hvilket de senere i de proterozoiske Dannelser fundne Forsteninger staar, saa er disse Organismers Levninger i Tidens Løb forsvundet eller saa stærkt omdannet, at man ikke længere kan genkende dem i de stærkt omdan- nede oprindelig sedimentære, men nu af krystallinske Aggregater be- staaende Lag i Glimmerskiferformationen. Proterozoiske Dannelser. Efter Aflejringen af Glimmerskiferformationens Lag er der mange Steder sket stærke Jordskorpebevægelser, som har foldet og forskudt Lagene, saa at de Lag, der i en derpaa følgende senere Tid er blevet aflejret ovenpaa Glimmerskiferformationens Lag, er discordant aflej- ret i Forhold til disse Lag. Stenarterne er tildels de samme eller nær- staaende ved Glimmerskiferformationens Stenarter, om der end ind imellem de krystallinske Lag findes Lag af Stenarter af utvivlsom sedi- mentær Oprindelse. Visse af Lagene blev derfor en lang Tid henregnet til den arkæiske Formation, andre til den kambriske. Først i den nyere Tid har man faaet Øjet op for, at der mellem den arkæiske Tid og den kambriske Tid maa være hengaaet et uhyre langt prækambrisk Tidsrum, i hvilket der er dannet Lagserier paa 10000—20000 Meters Mægtighed. Disse har man nu sammenfattet under Navnet de prækambriske eller proterozoiske Dannelser. Navnet er afledet af det Græske og be- tyder det tidligste Liv. Lagserierne kaldes ogsaa Algonkium eller den