Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

238 Historisk Geologi algonkiske F. efter en uddød Indianerstamme i Nordamerika, i hvis Ter- ritorium man først blev opmærksom paa Formationens Betydning. Saavel i Europa som i Nordamerika har man inddelt den algonkiske Formation i 3—4 forskellige ret vel adskilte Underafdelinger, men man har endnu ingen Sikkerhed for, at Afdelingerne fx. i Finland, hvor de dog er undersøgt særlig vel, netop svarer i Tid til Afdelingerne fx. om- kring Lake Superior i U. S., hvor de ligeledes er vel undersøgt, da Forsteninger er sjældne eller slet ikke findes i Lagene, og Stenarternes Beskaffenhed ikke giver tilstrækkelig faste Holdepunkter til at fastslaa Samtidighed mellem geografisk saa vidt adskilte Lag. Stenarterne er Konglomerater, Sandsten, Graavakkeskifere, rene Lerskifere, bituminøse Skifere og formentlig af saadanne sedimentære Lag ved Metamorfose opstaaede krystallinske Skifere, saasom Glim- mer-, Klorit- og Hornblendeskifer. Desuden Diabaser, Porfyrer, Mandel- sten m. fl., altsaa virkelig eruptive Stenarter, der tyder paa, at der i den algonkiske Periode til Tider har fundet stærk vulkansk Virksomhed Sted. Flere Steder findes i algonkiske Lag store Gange og Indlag af Jernmalme, og de tidligere (Side 44) beskrevne Masser af gediegent Kobber findes ogsaa i Lag fra denne Formation. Til Algonkium henregnes udstrakte Lag i Finland og Skandina- navien, saaledes den kareliske Kvartsitformation over 5000 M. mægtig i det sydlige Finland, Dalarnes Sandstenform, 7000 M., der ogsaa inde- slutter Diabaslag paa c. 150 M., Sandsten, Lerskifer og bituminøse Kalksten i alt c. 300 M. hørende til den saakaldte „Vissingøgruppe“ omkring Vettern. Sparagmitformationen i Norge c. 18000 M. bestaaende af grovkornede feldspatholdige Sandsten og Kvartsiter. Anselige Lag i Bøhmen, i Erzgebirge og Fichtelgebirge. I Frankrig, særlig i Bretagne, findes Lagserier paa 5000 M. bestaaende af Lerskifer, Sandsten og Kon- glomerater vekslende med Glimmerskifer, Hornblendeskifer og Diabas. I Skotland de 3000 M. mægtige Torrzdozz-Lag af Konglomerater, Sand- sten og Mergelkalksten*). I Nordamerika er særlig omkring Lake Su- perior udbredt den huroniske Formation, en Underafdeling af den algonkiske, flere tusinde Meter mægtige Lag af Kvartsi tski fer, Lerskifer og Konglomerater. Yderligere kommer algonkiske Lag til Syne flere Steder, fx. i Coloradoflodens store Canon i Arizona, hvor man har maalt Sandstenlag paa 4000 M. Mægtighed fra denne Tid. Forsteninger maa gennemgaaende siges at være overordentlig sjældne i disse Lag, men man har dog fundet saadanne flere Steder i Europa og Nordamerika. De bedst bestemmelige er forskellige Former af Eurypterus (Kæmpekrebs), Brudstykker af Trilobiter, desuden af Brachio- *) Benævnte efter Fjorden Loch Torridon i Skotland.