Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk Geologi
239
poder og Vingesnegle, Krybespor af Annelider samt de kiselafsondrende
Radiolarier. Resterne af Organismerne er hyppigt undergaaet stærke
Omdannelser, saa at de er vanskelige at bestemme nærmere med Sik-
kerhed, og man kan roligt gøre Regning paa, at mangfoldige Former i
Tidens Løb er blevet fuldstændig udslettet, saa at intet Spor af dem
længere kan paavises, da de oprindelig sedimentære Lerskifer- og Sand-
stenlag, hvori Forsteningerne blev aflejret, er omdannet til krystallinske
Skifere og Kvartsiter.
Af Planter finder man ingen bestemmelige Rester i den algonkiske
Formation, men det er sandsynligt, at de bituminøse Imprægnationer,
som er ikke saa sjældne i Skifere og Kalksten fra denne Formation,
skyldes Havplanter.
I Algonkium træffer vi altsaa de første paaviselige Spor af Liv, men
de Organismer, der forekommer, hører allerede til vidt adskilte Grupper
af Dyreriget og indbefatter ret højt organiserede Former. Nogle har
heri villet se Beviser for, at det organiske Liv ikke, som forudsat i
Udviklingslæren, er udgaaet af en enkelt eller nogle faa Grund-
former, men at Livet har taget sin Begyndelse med vidt adskilte For-
mer. Dette beror dog sikkert paa et Fejlsyn. De ældste i de gamle
algonkiske Lag fundne Dyreformer kan ingenlunde antages at repræsen-
tere det første organiske Liv paa Jordens Overflade. Der maa forud
for dem have levet utallige Slægtled, som efterhaanden har differentieret
sig ud i mere og mere adskilte Former, hvoraf de faa kendte Former
kun er en ganske ringe opbevaret Rest. Det beror paa rene Tilfældig-
heder, om en Dyre- eller Planteform, naar den dør, aflejres under saa-
danne Naturbetingelser, at den kan blive omdannet til en genkendelig
Forstening, langt det største Antal døde Organismer fortæres af andre
eller raadner bort uden at efterlade sig det mindste Spor. En endnu
større Tilfældighed er det, om paagældende Forstening senere hen
bliver fundet i Laget af et Menneske, der har Naturkundskab nok til at
fatte Betydningen af Fundet. Skønt man fra alle Formationer tilsammen-
tagne kender over 100000 forskellige uddøde Dyrearter, og deres Antal
stadig forøges ved nye Opdagelser, tør man dog med Sikkerhed slutte,
at der har levet mangfoldige Gange dette Antal Arter af Dyr og Planter,
om hvilke vi næppe nogensinde vil erfare noget.
Hertil kommer for de proterozoiske Dyreformers Vedkommende den
Omstændighed, at alle de kendte sedimentære Lag fra denne Formation,