Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 241 uorganiske Stoffer, medens de ved Lysets Hjælp „skabte Liv af det Døde“ og derved forberedte Jordbunden for den mere fordringsfulde Flora og Fauna, der fulgte efter. Ganske paa samme Maade ser vi, at der paa Snemarker, fx. Grøn- lands Indlandsis, i Sydpolarlandene eller paa Alpernes Gletschere, saa- snart Temperaturforholdene bliver lidt mildere, indfinder sig lavtstaaende encellede Alger, fx. den røde Sphaerella nivalis, som senere giver Plads for en rig Dzfliome-Flora, som synes at vælde frem saa at sige af intet. F. Nansen beskriver saaledes fra sin Rejse med „Fram“, hvorledes Temperaturen i Isens Overflade om Vinteren sank mange Grader under Frysepunktet, saa at man kunde mene, at her var alt Liv udslukket. Saasnart Foraaret kom, og Overfladen af Isen begyndte at smelte, blev Forholdet et andet. Han skriver (Fram over Polhavet I Bd. p. 405—07) paa sin malende Maade: „Jeg har fundet en ny verden: det dyre- og planteliv, som findes i omtrent hver ferskvandsdam paa isflakkene her.....Smaa encellede slimklumper vrimlede i tusindvis og millionvis i dammene på nær sagt hvert eneste isflak over hele dette endeløse hav, som vi gjerne vil til- kjende døden!.....Straks solen fik indflydelse paa isoverfladen og smelted sneen væk, så der danned sig dammer, da så man snart hist og her små gulbrune flekker på bunden af dem, så små, at man van- skelig la merke til dem med én gang. Dag for dag blev de større, og derved at de som alle mørke gjenstande absorberte solens varmestråler, smelted de sig lidt efter lidt ned i isen og danned runde huller ofte flere tommer dybe. Disse brune flekker bestod af alger og diatoméer, som udvikled sig let og rask i sommerlyset og kunde fylde bunden af hullerne med et tykt lag. Men der var ikke alene planter; der fandtes også et mylder af små dyr, væsentlig infusionsdyr og flagellater, som leved af planterne. Ja jeg fandt til og med bakterier — selv disse egne er ikke fri for dem.“ Det er klart, at disse Dyr og Planter stammer fra jordiske Kim, der er spredt over hele Jordens Overflade, er tilstede overalt i Luft og Hav og stadig staar paa Spring for at tage enhver Plet i Besiddelse, der kan egne sig for dem. Men denne Betragtning kan ikke gøres gældende overfor Opkomsten af det første Liv paa Jorden i den proterozoiske Tid. Her er man nærmest henvist til de rent personlige Antagelser. Forskellige Forskere, deriblandt ogsaa danske Astronomer, har ment at tilvejebringe en Art Løsning paa Spørgsmaalet ved at antage, at de første Livskim er bragt ind til Jordens Overflade ved Hjælp af nedfal- dende Meteorsten. Man mente at faa nogen Støtte for denne Antagelse ved den Kendsgerning, at Meteorsten ofte indeholder Kulstofforbindel- 16