Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
242 Historisk Geologi ser. Disse Forbindelser stammer dog næppe fra organiske Stoffer men snarere fra Karbider: Metalkulstofforbindelser, som de ligner i Sammen- sætning og kemiske Forhold. Selv bortset herfra indeholder Hypotesen om Kimenes Transport ved Meteorer forskellige andre Vanskeligheder for Forstaaelsen og er desuden ingen virkelig Løsning af Spørgsmaalet om Livets Oprindelse. Hypotesen om Livskimenes Tilkomst ude fra Verdensrummet har dog i den nyeste Tid ved forskellige Forskeres Undersøgelser modtaget saadanne Modifikationer, at der nu maa siges at være bragt overvejende Sandsynlighed tilveje for, at man er inde paa det rette Spor. Man er saaledes blevet klar paa og har leveret ekperi- mentelt Bevis for, at Livskim ogsaa af de her paa Jorden kendte Arter, (fx. Bakteriesporer) kunde bæres rundt i Verdensrummet fra den ene Klode til den anden ved det af Lyset udøvede Straaletryk. Med Hen- syn til Livets Oprindelse har man atter optaget og nærmere udviklet den af en tysk Læge H. E. Richter i 1865 fremsat Teori om Pansper- mien, der nærmest gaar ud paa, at der altid har været Liv tilstede under den ene eller den anden Form i Verden, ligesom vi er nødt til at antage, at der altid har været Stof og Energi (Varme, Elektricitet, Bevægelse o. s. v.) tilstede, da Stof og Energi vel i det uendelige kan omformes, men aldrig tilintetgøres. Det vil dog føre os for langt bort fra Jorden og Geologien, hvis vi nærmere i det enkelte skulde gennemgaa, hvorledes man maa antage, at Livskimene føres ud fra de beboede Kloder, fanges af Lysstraalerne, transporteres rundt i Verdensrummet ad Lysets Baner og endelig naar ned paa de ubeboede Kloder, der er blevet „modne“ til at modtage Livet. Enhver, der har Interesse for dette Spørgsmaal, kan henvises til den svenske Forsker S. Arrhenius’ Skrift „Världarnas utveckling'1 (Stock- holm 1907). Vi kan nøjes med at anføre Arrhenius’ Slutningsresultat, der omtrent gaar ud paa følgende: „Ifølge den udviklede Forklaring af Panspermien maa vi drage den Slutning, at alle Organismer i hele Universet maa være beslægtede med hinanden og bestaar af Celler, opbyggede af Kulstof, Brint, Ilt og Kvælstof. Livet paa andre beboede Kloder bevæger sig sandsynligvis indenfor Former nær beslægtede med dem, som vi finder her paa Jorden. . . . Yderligere kan vi slutte os til, at Livet altid maa begynde i de aller- laveste Former paa en ny Plads, ligesom hvert enkelt Individ, hvor rigt udviklet det end er, altid har gennemløbet alle Udviklingstrin fra den første Begyndelse som den enkelte Celle. Alle disse Slutninger staar i bedste Overensstemmelse med de almindelige Egenskaber, som karak- teriserer Livet her paa Jorden, og man kan derfor ikke nægte, at Læren om Panspermien i denne Form er i Besiddelse af den gennemførte Har-