Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 245 mange, der har givet let genkendelige og almindelig udbredte Forsteninger, da de har haft stærke og karakteristisk formede Skaller, der udgør vigtige Ledeforsteninger i de forskellige Afdelinger af Formationerne. Af Krebsdyrenes Klasse er kun opført de længst uddøde Tri lo- biter af ganske lignende Grunde, skønt man ogsaa ret vel kender for- skellige Repræsentanter paa andre Familier, fx. en Mængde Krabbe- former fra Kridttiden, men netop Trilobiterne har egnet sig til Ledeforsteninger i kambriske og siluriske Lag. Brachiopoderne (,,Armfødderne“), som kun kendes levende i forholdsvis faa Arter (lidt over 100) og ikke spiller nogen nævneværdig Rolle, gaar, som man vil se, tilbage til den proterozoiske Tid og var baade i den palæozoiske og mesozoiske Tid udbredt i et uhyre Antal Individer i visse Lag og repræsenteret ved over 2000 Arter, hvoriblandt flere er vigtige Ledeforsteninger. Indenfor Planteriget gælder ganske lignende Forhold, der kan op- lyses ved et enkelt Eksempel: Koglepalmerne — Cycadeae —, der nu kun findes i tropiske og subtropiske Egne „og overalt kun er sjældne Planter og i meget ringe Grad bidrager til Landskabets Karakteristik" (N. Hartz) og kun kendes i ca. 75 Arter, begyndte allerede at optræde i Stenkultiden og fik en vid Udbredelse med mange forskellige Arter i Juratiden, en lille fornyet Opblomstring i Miocæntiden for derefter stadig at formindskes i Arts- antal og Udbredelse. Indenfor Ordenen: Mennesker har lavtstaaende Former som Busk- mænd og beslægtede Underracer, der nu er trængt tilbage og snart helt udslettet, i tidligere Tid haft langt større Udbredelse baade i Afrika, Asien og Europa. Saaledes har en Folkerace, der har staaet Hottentot- terne meget nær, i Slutningen af Pliocæntiden beboet Middelhavs- landene og fx. i Sydfrankrig efterladt ikke faa Vidnesbyrd om deres ejendommelige Kultur. Palæozoiske Dannelser. Ved Slutningen af den proterozoiske Tid skete der store Jordskorpe- bevægelser, som hævede de i denne Tid dannede marine Lag op over Havets Overflade og udsatte dem for Vejrsmuldring, Denudation og Erosion. Fra dette Tidspunkt har man flere Steder fundet utvivlsomme Spor af en Istid. Saaledes har i Norge H. Reusch paavist ved Varanger- fjord i Finmarken isskurede Fjeldoverflader dækkede med Morænekon- glomerat med tydelige Skursten, som maa være mindst af kambrisk