Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

246 Historisk Geologi Alder, og ved Jangtsekiang i Kina haf engelske Geologer fundet lig- nende Lag af Morænekonglomerat med isskurede Sten paa over 60 Meters Mægtighed lejret ovenpaa proterozoiske Lag og overlejret af Skiferlag, der indeholder kambriske Trilobiter. Den palæozoiske Tid deles i Almindelighed i 2 Hovedafsnit, hvoraf det ældre indbefatter 3 store Perioder: den kambriske, siluriske og de- voniske Tid, og det yngre 2: Stenkulperioden (Carbon) og Permperioden. Navnet palæozoisk stammer fra det Græske og betyder det ældste Livs Tid, da man, den Gang Navnet blev givet, ikke kendte det protero- zoiske Tidsrum. Kambrisk Periode kommer af Cambria, gi. Navn for en Del af Nordwales, hvorfra den engelske Geolog Sedgwick i 1855 først udskilte denne Afdeling som en særlig Formation. Silurisk Formation havde allerede i 1838 af den engelske Geolog R.J. Murchison faaet Navn efter en Folkestamme Silurerne, der boede i Shropshire (England) og kæmpede tappert mod Romerne. Devonisk Formation afledes derimod af Devonshire (England) og permisk F. efter Guvernementet Perm i Rus- land. Den benævnes ogsaa Dyasformation (afledet af det Græske), der hentyder til, at Formationen flere Steder kan deles i to Underafdelinger. De enkelte Formationer kan iøvrigt deles i en Mængde forskellige Underafdelinger: Etager og Zoner, der benævnes efter de i dem forekommende Ledeforsteninger. De ældste palæozoiske Formationer udmærker sig ved Forekomsten af en Mængde ejendommelige Havdyr, hvoriblandt Former, der nu er fuldstændig uddøde, og andre, der den Gang havde en vid Udbredelse med mange forskellige Arter, men nu geografisk set er snævert begrænsede og kun er til Stede i forholdsvis faa Arter. Kambrisk Formation. De underste Lag udgøres de fleste Steder af Konglomerater op- staaet af Rullesten og Grus, der er dannet ved, at Havet i den kam- briske Tids Begyndelse atter trængte ind over og nedbrød de i Over- gangsperioden mellem den proterozoiske og kambriske Tid op over Havets Overflade hævede Lag. Stenarterne er iøvrigt hyppigst af marin Oprindelse af noget vekslende Beskaffenhed, saasom Sandsten, Graa- vakkeskifer (grøn Skifer), Lerskifer, bituminøs Skifer (Alunskifer) og Kalksten. Det er Dannelser, som tyder paa vekslende Dybder i de Have, hvori de er blevet aflejret. Adskillige af Zonerne, der er karak- teriseret ved Fremkomsten af visse bestemte Dyrelevninger, har en meget vid Udbredelse og genfindes saaledes baade i Nordeuropa og Nordamerika. Dette tyder paa, at Naturforholdene i den kambriske Tid var meget ensartede over disse store Strækninger, saa at der i Havet