Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 249 Fig. 135. Agnostus. Trilobit fra den kambriske Formation. de bedst repræsenterede Former af Krebsdyr i den kambriske Forma- tion, men der fandtes ogsaa Former af flere andre Afdelinger indenfor Krebsdyrenes Klasse saaledes Arter af Kæmpekrebs: Eurypterus, af Muslingekrebs: Ostracoda og af Blad- fødder: Phylopoda m. fl. Omtrent af samme Betydning som Trilobiterne i den kambriske Tid er Brachiopoderne. De ligner i det ydre meget Muslinger, men er i den indre Byg- ning og systematiske Stilling vidt adskilte fra dem, saa at de ikke engang henregnes til Bløddyrene, men til Ledormene, temmelig nær beslægtede med Mosdyrene: Bryozoerne, som ogsaa begynder at optræde omtrent paa dette Tidspunkt. Blandt Brachiopoderne findes allerede i den kambri- ske Tids Begyndelse flere forskellige Slægter med baade kalkskallede og hornskallede Arter. I Fig. 136 er gengivet forskellige Arter af den hornskallede Lingula fra den i de forenede Staters nordlige Del udbredte kambriske „ PotsdamsandstenDesuden forskellige Arter af Snegle henhørende baade til Gasteropoda, de egentlige Sneg- les Orden, til Pteropoda, Vingesnegle, samt Arter af Familien Bellerophon, der hen- regnes til Heteropoda Kølsneglenes Orden. Muslinger forekommer ogsaa, men vinder dog navnlig Udbredelse i noget senere Tiders Lag. Det samme gælder om Grap- toliter og Orthoceratiter. — Hvirveldyr er ikke med Sikkerhed paaviste i den kambriske Formation. I de yngste kambriske Lag finder man visse Steder store Mængder af smaa Tænder, de saakaldte Conodonter. Nogle Forskere mener, at disse hornagtige Tænder hidrører fra Annelider, andre derimod, at det er Tænder af meget lavtstaaende Fisk, der har staaet den nulevende Slimaal Myxine meget nær. Sandsynligvis er der blandt Conodonterne Tænder af begge Dyreformer*). *) De nulevende Slimaal er fuldstændig benfri, men har netop ganske lig- nende kamdelte Tandpar i Svælget. Conodonterne har, hvor smaa de end er, dog en meget stor Interesse med Hensyn til Udviklingslæren. I Slimaalene har man en lavtstaaende Form af Hvirveldyr, der gennem den endnu mere primitivt organiserede Lancetfisk eller Trævlemund Amphioxus af mange menes at staa meget nær ved Sækdyrene Tunicata, der i Larvetilstanden har Svømmehale som Fiskene, ret højt udviklet Hjerneanlæg og en Rygstreng af en Bygning, der ganske minder om Hvirveldyrene. Opad til i Dyrerækken staar Slimaalene gen- nem Lampretterne (Niøjer) i Slægtskabsforbindelse med de højere organiserede