Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
250 Historisk Geologi Foruden de anførte Dyreformer findes i de kambriske Lag Spor af Kiselsvampe, af kiselafsondrende Radiolarier m. fl. Kambriske Dannelser forekommer i Skandinavien (og paa Born- holm), de russiske Østersøprovinser, England, Nordfrankrig, Bøhmen o. fl. St. i Europa, desuden i Nordamerika, Argentina, de nordøstlige Dele af Kina, Indien, Australien og Tasmanien. De bedst undersøgte Partier findes i Sverig, i Norge omkring Kristianiafjord, i England og Nordamerika. Den Lagene, Fig. 137. Kambriske Snegle. a Hyolites; b Bellerophon; c Holopea. kambriske Tid maa have været af meget lang Varighed, da der er aflejret i denne Tid, adskillige Steder er meget mæg- tige. I „British Columbia“ an- gives Mægtigheden saaledes til 12—13000 M. og i de meget forsteningsfattige Lag i Bretagne til 8000—10000 M. I Wales ken- der man sikre kambriske Lag paa over 4000 M., i Skotland paa 6—7000 M., medens de kam- ’briske Lag i Skandinavien og paa Bornholm tynder stærkt ud, da Jordoverfladen her baade i kambrisk og silurisk Tid af og til i visse Perioder har været hævet op over Havets Overflade som tørt Land, i andre derimod Havbund. I Nordeuropa og tildels ogsaa i England har man kunnet gennemføre en Tredeling af den kambriske Formation. Afdelingerne benævnes efter de tre Tri- lobitformer, der danner Ledeforsteningerne i: Olenellus-Zonen ældste kambriske Lag, bestaaende af Konglomerater, Sand- sten og „grønne Skifere" el. Graavakkeskifere. Paradoxides-Zonen mellemste kamb. Lag, bestaaende af „nedre Alunskifer“ med Konkretioner af Antrakonit og underordnede Lag af uren Mergelkalksten: Andrarumkalk. Olenus-Zonen øverste kamb. Lag, bestaaende af „øvre Alunskifer“. der inde- holder Trilobiter (Olenus & Agnostus) og i sine øverste Lag bladlignende Aftryk af en Graptolit Dictyonema, hvorfor disse Lag kaldes Dictyonemaskifer. Alle Zonerne kan igen deles i en Mængde forskellige Underafdelinger, ka- rakteriserede ved en eller flere Trilobiter eller Brachiopoder som yderligere Ledeforstening for disse Etager. De kambriske Dannelser i Bøhmen er derimod af anden Art, hvorfor man maa antage, at Havet, der dækkede de russiske Østersøprovinser, Dele af Born- Fisk. Det maa dog ikke opfattes som om de nævnte nulevende Dyreformer er ganske nøjagtige Afbilleder af Stamfædrene, da der i Tidens Løb kan være kommet flere Særegenskaber til, hvorved Bygningen er blevet mere kompliceret, saa at Slægtsskabstrækkene navnlig er synlige i Larvetilstanden, hvor disse se- nere erhvervede Særegenskaber i Reglen ikke er udviklet.