Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 251 holm, af Sverig, Norge og af England i den kambrisk-siluriske Tid, har ved et Fastland helt været afspærret fra Havet, der dækkede Bøhmen og tilgrænsende Lande paa samme Tidspunkt. Forholdene minder om Forholdene mellem Mid- delhavet og det røde Hav, hvor Forskellighederne i Dyrelivet er mindst ligesaa store. Omtrentlig den samme Tredeling af de kambriske Lag, som er anført for Nordeuropa, kan gennemføres for Nordamerikas Vedkommende. Men der har ogsaa været til Tider adskilte Have med forskelligartet Dyreliv i Nord og Syd. Silurisk Formation. De yngste kambriske Lag er overdækket af de ældste siluriske Lag, der de fleste Steder er lejret konformt med de kambriske Lag og ligesom disse bestaar af Stenarter af marin Oprindelse, navnlig Skifere og Kalksten. I Lagstillingen og Stenarternes Beskaffenhed er der altsaa forsaavidt ingen Anledning til at drage et Skel mellem den kambriske og siluriske Formation. Man vil ogsaa ved at gennemgaa dette Spørgsmaals Historie særlig i England, hvor det først blev rejst, se, at der har været en ret betydelig Usikkerhed til Stede om, hvor Grænsen skulde trækkes mellem Cambrium og Silur, og Tilhængerne af Sedgwick, som regnede alle de ældste siluriske Lag til Cambrium paa Grund af Stenartsbeskaffenheden, førte bitre Kampe med Tilhæn- gerne af Murchison, der paa Grund af Forsteningerne regnede disse Lag ind under Silurformationen. Den sidste Anskuelse blev vel til Slut den sejrende, men mange nyere Geologer i England og derefter i Amerika udskiller de ældste siluriske Lag som en helt selvstændig Formation, sideordnet baade med Cambrium og Silur under Navn af Ordovician eller den ordoviciske Formation*). I den siluriske Formation findes endnu tydeligere Beviser end i den kambriske Formation paa, at der har været Fastland til Stede. Sten- arterne, man finder i den siluriske Formation, er ganske vist langt over- vejende opstaaet af marine Lag, dannet i Saltvand, men ind imel- lem disse mægtige Skifere og Kalkstenlag skyder der sig dog flere Steder, særlig i Irland og Skotland, Antracitlag. De er sandsynlig- vis opstaaet af Landplanter, men om de er dannet i Ferskvandssøer eller af Floderne ført ud i Havet, er ikke altid let at afgøre. I nogle af Lagene findes dog Forsteninger af Havdyr. Hvad selve de Land- planter angaar, som kan have dannet disse Kullag, har man ved Fund flere Steder, saaledes i Harzen og Nordamerika, faaet nogenlunde gode Oplysninger. Det viser sig at være dels træagtige Bregner, dels ret an- selige Træer, der staar den senere hen under Kulformationen omtalte Lepidodendron nær. Hertil slutter sig ogsaa de enkelte Fund, man har gjort af saa karakteristiske Landdyr som en Art Jordkrebs Palæoblattina !) Ordovicerne var en Folkestamme i Wales.