Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 257 at de ikke har kunnet bestemmes nærmere. De er saa ætsede og øde- lagte, at der er stærk Formodning om, at de har været underkastet en Fordøjelsesproces; i Realiteten altsaa Koproliter, Vidnesbyrd om kraf- tige Rovdyrs (Rovfiske) massevise Fortæring af svagere Former (smgl. Side 266). I de yngre siluriske Dannelser er der derimod adskillige Steder fundet Levninger af Fiskeformer, der dels staar de senere beskrevne Skjoldfisk, dels den nulevende Stør nær*). De siluriske Dannelser ligger ovenpaa og har omtrent den samme Udbredelse som den kambriske Formation. De er, som omtalt, nøje studeret i Sverig og Norge, hvor Lejrings- forholdene mange Steder er særdeles regelmæssige, og Lagstillingen ikke har undergaaet nogen syn- derlig Forandring, siden Lagene blev aflej- ret i den palæozoiske Tids Hav. Saavel flere Steder i Sverig som i Norge særlig ved Kristianiafjord er der Profiler tilgænge- lige, der viser La- gene, der er afsat lige fraden arkæi- tAr. „ , . „ , Fig. 145. Skematisk Profil af Lagene i Falbygden ske Tid til Silurti- (efter Nathorst), dens Slutning. Som Eksempel kan her hensættes Fig. 145 et skematisk Profil, der viser Lagfølgen i Falbygden, Strækningen omkring Falköping i Vestergøt- land, Sverig. Underst findes Urbjerg (u) d. v. s. arkæiske Gneislag, der dækkes af et paa Figuren antydet Konglomeratlag, der er opstaaet ved, at Gneisen gennem et langt Tidsrum før den kambriske Tids Be- gyndelse har været hævet op over Havet og udsat for Forvitring. Der ovenpaa er lejret de kambrisk-siluriske Lag i regelret Følge. Hele Profilet regnet ovenfra nedad er følgende: Yngre Silurformation k Diabas i Øvre Graptolitskifer *) Saaledes beretter A. Geikie, at man ved Lu dl o w i Shropshire finder et meget udstrakt, men kun 8—10 Centimeter tykt Lag, der bestaar af en brun Lermasse i den Grad opfyldt med Levninger af Fisk — Tænder, Skæl, Finne- straaler m. m. — at Laget har faaet Navn af Ludlow-Bonebed. Fra dette og omgivende siluriske Lag kender man 14 forskellige Fiskearter, nærstaaende ved de Former, som senere vil blive beskrevet fra den devoniske Tid. 17