Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
Historisk Geologi
Ældre Silurformation
h Brachiopodskifer.
g Trinucleusskifer (Trinucleus: en Trilobitslægt).
f Chasmops Kalk (Chasmops: en Trilobitslægt).
e Orthocer-Kalk (Orthoceras: en Blæksprutteslægt).
d Nedre Graptolitskifer.
c Ceratopyge-Kalk (Ceratopyge: en Trilobitslægt).
Kambrisk Formation
Dictyonema-Skifer (Dictyonema: en Graptolitslægt). Olenus-Skifer (Olenus: en Trilobit-
b Alunskifer ' slægt). Paradoxides-Skifer (Paradoxides: en
Trilobitslægt).
a Fucoid-Sandsten (af de formentlige Aftryk af Fucus-
Arten, nu tydede som Slæbespor, maaske af
Krebsdyr).
Prækambrisk Formation
Arkæisk Formation
Konglomerat.
u Grundfjeld.
Som man vil se af dette Profil, har der efter Silurtidens Slutning fundet
vulkanske Eruptioner Sted, der har udgydt mægtige Lavadækker, der er stivnet
til Diabas, fra gammel Tid paa disse Steder kaldet Trap. Flere andre Steder
i Sverig, saaledes paa Kinnekulle og paa Huneberg og Hälleberg, finder man
lignende Traplag lejret ovenpaa de palæozoiske Lag, men Lagfølgen er ikke
alle Steder saa fuldstændig som angivet i Fig. 145 fra Falbygden. I Huneberg og
Hälleberg (S. for Venern) finder man saaledes Trapen lejret umiddelbart oven-
paa „Nedre Graptolitskifer“, hvad der anses som Bevis paa, at Lagene efter Si-
lurtidens Slutning blev hævet op over Havets Niveau og gennem lange Tidsrum
udsat for en dybt indgribende Forvitring og Denudation, der visse Steder som
ved Huneberg og Hälleberg bortførte de overliggende Lag helt ned til „Nedre
Graptolitskifer", men andre Steder som i Falbygden af ukendte Aarsager ikke
var saa gennemgribende. Efter at denne Denudation, der nødvendigvis forud-
sætter, at Lagene var hævet over Havet, skete der fra nu ukendte Kratere
hæftige vulkanske Udbrud, der lod Lavaen flyde ud over Falbygden, Kinnekulle,
Huneberg og Hälleberg. Senere hen fortsattes Denudationen gennem Tidernes
lange Løb saaledes ogsaa gennem Istiden, under hvilken Indlandsisens kraftige
Skruphøvl tog mangen dyb Spaan af Sverigs Overflade. Men nu havde de af
Trap dækkede Strækninger netop ved Diabasens sejge og haarde Dække faaet
et Beskyttelsesmiddel. De bløde palæozoiske Dannelser, der var dækket af Trapens
stærke Hjelmhat, kom derved til at staa frem som ret anselige Taffelbjerge over
Omgivelserne, hvor de palæozoiske Lag, der ikke var saaledes beskyttet, havde
undergaaet en dybtgaaende Forvitring og Denudation, saa at Isen havde let ved
at afhøvle og bortfeje de sidste Rester og føre dem med sig som Moræneblokke
ud over Danmark og Nordtyskland, hvor man pletvis finder kambriske og silu-
riske Blokke fra Sverig i stört Antal.
I Skaane, hvor de kambrisk-siluriske Dannelser ogsaa har en stor Udbre-
delse, er de blevet beskyttet paa anden Maade. Fra Kuliens massive Grund-
fjeldsknold strækker sig mod Sydost lige til Østersøen en tydelig udpræget
Brudlinje. Nord for dette gamle Ar i Jordskorpen træffes omtrent alle Steder
Grundfjeldet, men Syd for Linjen de kambrisk-siluriske Stenarter. Der har altsaa