Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Historisk Geologi 259 langs Linjen foregaaet en Forskydning af Lagene paa mange hundrede Meter. Hvad der ligger Syd for denne „Forkastningslinje" er blevet sænket i Dybet, men netop Beliggenheden i denne Gravforsænkning har beskyttet de kam- brisk-siluriske Lag Syd for Linjen, medens Lagene Nord for Linjen, der ikke krøb i Skjul og savnede denne Beskyttelse, de fleste Steder er denuderet helt ned til Grundfjeldet. Paa Gotland og Øland findes, som allerede berørt, ligeledes samme Lag- følge af kambrisk-siluriske Dannelser med noget efter Lokaliterne vekslende Stenarter. Den røde „01andssten“ (Orthocerkalk) har ret betydelig Anvendelse som Bygningssten. Tilsvarende Lag er udbredt over mange tusinde Kvadratkilo- meter paa den anden Side af Østersøen i de russiske Østersøprovinser. I Norge har man ogsaa udmærkede Profiler, der strækker sig gennem mange Lag af kambriske og siluriske Dannelser. En Mængde forskellige Geo- loger har indlagt sig Fortjenester af Videnskaben ved Studiet af Forholdene navnlig omkring Kristianiafjord. Man maa blandt disse Forskere særlig nævne Th. Kjerulf (1825—88) og IV. C. Brögger (f. 1855). Man kan i de norske palæo- zoiske Lag skelne mellem 10 forskellige Etager foruden en Mængde Underafde- linger af disse. I det væsentlige efter K. O. Bjørlykke kan man gengive Lag- rækken paa følgende Maade, idet dog Lagfølgen i Naturen er den omvendte af den nedenfor anførte, saa at altsaa de først opførte Lag er de ældste og underste, de sidst opførte de yngste og øverste. Arkæisk Formation Grundfjeld. 1. Etage Sparagmiter. Sandsten. Konglomerater derover nogle Steder grønlig Kambrisk Form. 2. — Skifer: Olenellus-Skifer, efterfulgt af sort Skifer med Paradoxides og Agnostus. Alunskifer med Konkretioner af Antrakonit med mange Trilobiter. 3 , Alunskifer, øverste Lag Dictyograptus-SVVev (D. er en Graptolit) Graptolitskifer. I Orthocerkalk. 4 t Trinucleus-Skifer. Ældre Silur-Form. I Chasmops-Kalk. Yngre Silur-Form. 6. 7. 8. 9. | Bestaar mest af Kalksandsten samt Konglome- ) rater og danner Overgangen mellem ældre og yngre Silur. I denne Etage begynder Ko- raller at blive almindelige. Bestaar mest af Lerskifer. Mægtige Kalklag, der indeholder Søliljer og Brachiopoder. Bestaar ogsaa hovedsagelig af Kalklag med en- kelte Skiferlag, som tildels indeholder egne Former af Graptoliter. 17*