Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
10 Indledning Korpuskier, saa at det hele var en til højeste Hvidglødhede opildnet Dampsky. Denne glødende Sky havde en uhyre Udstrækning og har sikkert strakt sig ud over Grænserne for de nuværende yderste Plane- ters Bane. Massen var i Bevægelse eller kom i Bevægelse omkring sit Tyngdepunkt i Retningen fra Vest mod Øst. Verdensrummet har efter alt at dømme en meget lav Temperatur meget nær eller faldende sam- men med „det absolute Nulpunkt“ og var næppe den Gang varmere Fig. 3. Saturn med Ringen. i Klodeform til et mindre Rumfang. Den omdrejende derved hurtigere, og Centrifugalkraften bragte Stoffet uden forden om- drejende gløden- de Taage. Der maatte altsaaske et stort Varme- tab ved Udstraa- ling til Verdens- rummet, og Taa- gen blev der- ved efterhaan- den koldere paa Overfladen og trak sig sammen Bevægelse blev til at forme sig som en Omdrejningsellipsoide. Den stadige Sammentrækning øgede Hastigheden, og den snurrende Fart bragte en roterende Taagering til at bulne ud omkring Klodens Ækvator. Fra Fysiken ved vi gennem Plateaus Forsøg, at en saadan Ringdannelse finder Sted, naar en homogen Masse, hvori Massedelene er indbyrdes let forskydelige, drejer sig om sin egen Akse, og Hastigheden bliver saa stor, at Centrifugal- kraften bliver stærk nok til at bryde Sammenhængskraften og Smaa- delenes indbyrdes Tiltrækning. I Verdensrummet gaar Planeten Saturn med sin lysende Ring som et synligt Vidnesbyrd om, at det samme Fænomen kan foregaa i det store (Fig. 3). Ved Plateaus Forsøg ser vi endvidere, at Ringen brister, naar Hastig- heden forøges ud over en vis Størrelse, og den brudte Ring vil samle sig til Smaakloder, der svæver rundt om Moderkloden som Planeterne om Solen og Drabanterne om Planeterne. Ifølge Kant-Laplace’s Teori har der altsaa fra Planetsystemets Midt- klode, d. v. s. Solen, fra Tid til anden løsnet sig Taageringe, der er bievne til Kloder, til Planeter, hvoraf altsaa de yderste maa være de ældste. Planeterne har igen affødt Taageringe, der har samlet sig til Drabanter om paagældende Planet. Kun Saturn har endnu Taageringen bevaret,