Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Indledning 9 Titel*). Boghandleren, der forhandlede Bogen, gik kort efter fallit, og ingen læste Bogen, saa at den gik i Forglemmelse og først 90 Aar senere blev fremdraget paany af Alexander v. Humboldt. Bogens Forfatter viste sig at være den senere saa berømte Filosof Immanuel Kant (1724— 1804). Uden at kende Kants Bog fremsatte 40 Aar efter den franske Astronom P. La- place i sin „ Mécanique céleste “ en Teori, som i det hele og store faldt sammen med Kants tidligere udviklede Anskuel- ser. Den Kant-LaplaceskeTeo- ri eller Kosmogoni gaar ud paa følgende: Hele vort Sol- system har en Gang i Tider- nes Morgen været opløst i en Fig. 1. Ringformig Taage i Stjernebilleder „Lyren". taageformet Tilstand som en Urtaage. Vi kan endnu rundt i Verdens- rummet se Nebuloser eller lignende Stjernetaager. To af de mest karakteristiske er den ringformige Taage i Stjernebilledet „ Lyren “ og •den spiralsnoede Taage i „Pegasus'*. Disse Taagemasser synes ved deres Form at tilkendegive, at de er i omdrejende Bevægelse, og. Spektralanalysen viser, at de bestaar af hvidglødende Dampe, der fortrinsvis synes at bestaa af Brint og Fig. 2. Spiralsnoet Taage i Stjerne- billedet „Pegasus". Kvælstof. Vi kan ikke med Sik- kerhed sige, hvorledes Stoffernes Til- standsform har været i Urtaagen, hvoraf vort Solsystem er opstaaet, og Anskuelserne herom er noget forskellige. Det rimeligste er, at Til- standsformen har været forskellig til forskellige Tider. Paa et tidligt Tids- punkt, da Taageskyen kom glidende som en glødende Røg gennem Ver- densrummet, fra det ubekendte Fjær- ne, har Temperaturen været saa høj, at alle kemiske Forbindelser, som vi kender i den nuværende Verden, har været adskilte (dissocierede) i enkelte Grundstofatomer, ja disse maaske endda yderligere spaltede i *) Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels, oder Versuch von der Verfassung und dem mechanischen Ursprunge des ganzen Weltgebaudes nach Newtonschen Grundsätzen abgehandelt.