Geologi Og Jordbundslære 1 1910

8 Indledning Spørgsmaalet om Jordens Oprindelse var klaret. Grundlaget herfor var fremkommet ved Opdagelser og Arbejder allerede i Slutningen af det 17de og i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, men det varede mere end Vs Aarhundrede, inden disse Opdagelser blev frugtbargjorte i geo- logisk Henseende. Blandt Kulturstaterne i Europa er der et Land — England — som ikke rummer nogen særlig stor eller veltrænet Hær af de myreflittige Aandsarbejdere, som findes i andre Lande, og man kan derfor sige, at England ikke deltager synderligt virksomt i Videnskabens daglige Arbejde, men ikke desto mindre er det netop England (og Skot- land), der alle Dage har frembragt Mænd, som paa snart sagt alle Kul- turens Omraader rager højt op over deres Samtid ved Begavelse og Klarsyn. I Reglen har det derfor været disse fremragende Mænds Op- dagelser, som ryddede den Ager og satte Ploven i Jorden paa netop det Sted, hvor Videnskabens almindelige Arbejdere senere kunde høste Af- grøden med største Udbytte. I det her omhandlede Spørgsmaal var det ikke specialgeologiske, men mathematiske, fysiske og astronomiske Opdagelser som en Englænder udførte, men som i Tidens Løb fik den største Betydning ogsaa for Geologernes Opfattelse af Jordens Tilblivelse. Manden var Isaac Newton, der blev født 1642 i Woolsthorpe i Øst- England og døde 1727 i London. Hans glimrende mathematiske Op- dagelser (Differentialregning o. m. a.) og fremfor alt hans Klarlæggelse af Tyngdekraftens Virkninger reformerede hele Astronomien. Han viste, hvorledes Jorden og alle Planeterne i Solsystemet vandrede i den al- mindelige Tiltræknings stærke Ledebaand. Herved blev Grundlaget lagt til den senere fremkomne „Kant-Laplaceske“ Verdensansku- else, som kastede Lys overjordklodens første Dage. Newtons Under- søgelser over Lyset kan siges at have givet Oprindelsen til den saa betydningsfulde senere Opdagelse af Spektralanalysen, der ogsaa har haft den største Betydning for Geologien. Det varede dog et halvt Aarhundrede, inden Rækkevidden af Newtons Undersøgelser gik op for Geologerne. Paa Scheuchzers Tid og i det efterfølgende Tidsrum be- skæftigede Forsteningerne og andre geologiske Problemer ganske vist mange Videnskabsmænd med ansete Navne, men karakteristisk for de fleste af dem og for Tiden var Tilbøjeligheden til at se Forholdene ud fra spekulativ-filosofiske Synspunkter og til ikke at anstille Iagttagelser i Naturen, i hvert Fald til uden tilstrækkelige Specialundersøgelser at gøre altfor vidtrækkende Slutninger, som derfor maatte blive betydnings- løse som de Hjernespind, de var. Blandt de ovennævnte teoretiske Spekulationer, som i Reglen intet førte til, er der dog en meget mærkelig Undtagelse. I 1754 udkom der i Königsberg en lille Bog uden Forfatternavn med en mægtig lang