Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Indledning 7 maaske bogstavtro, men ganske aandsforladte teologiske Kommentarer, som en Nattemare med Inkvisitionens Pinebænk i truende Nærhed og Helvede i Baggrunden lang Tid stillede sig hindrende i Vejen for al fri Meningsytring paa disse Omraader. Galilei maatte den 22de Juni 1633 afsværge sin Tro paa, at Jorden gik rundt, efter at man i 3 Uger havde holdt den 70aarige Mand indespærret i „Inkvisitionens Palads". Den slaviske bogstavrette Opfattelse af „Verdens Skabelse" i 6 Dage tillod heller ingen Anskuelser om tidligere Jordperioder at komme frem. Syndfloden, som Bibelen beretter om fra Østerlandene, blev ved Misforstaaelse udstrakt til at have fundet Sted over hele Ver- den. Selve „Syndfloden" er imidlertid ikke nogen apokryf Legende, men upaatvivlelig en historisk Begivenhed, som har fundet Sted i Eufrat- landene, og Noah er sikkert nok en historisk Personlighed. Foruden i 1ste Mosebogs 7de Kapitel har man troværdige historiske Efterretninger i 11te Bog af den med Kileskrift skrevne assyriske Krønike om Helten Iztubar eller Gilgames, hvilken Krønike er tydet af den engelske Asyrio- log George Smith (1873). Ogsaa andre Steder i Østerlandene findes Efterretninger om den store Vandflod, men i noget forvandskede Skik- kelser. Bibelens Fortælling og Historien i Gilgames’ Krønike stemmer paa mange Punkter saa mærkelig overens, at det er sandsynligt, at begge stammer fra samme endnu langt ældre Kilde. Men Troen paa „Syndfloden", der havde oversvømmet hele Jorden, var længe et Dogme, det var meget farligt at rokke ved. Det var dog altid et vist Fremskridt, at Scheuchzer (1672—1733) med fuld Bestemthed hævdede, at de Fiske- forsteninger, der fandtes i Kalkstenen ved Stenbruddet ved Oeningen, var Levninger af virkelige Fiske, der var omkomne ved Syndfloden. I en latinsk Sang „Fiskenes Klagemaal" lader han deres Anfører beklage sig over den haarde Lod, de maatte lide, først uden Skyld at dræbes ved Syndfloden og bagefter endog frakendes Ret til nogensinde at have været Fiske, men reduceres til at være „NaturspilDet var dog altid paa Vandring hen mod Sandhedens Erkendelse, selv om han i Skelettet af en stor tertiær Fiskepadde (en salamanderagtig Form af kæmpemæs-, sige Dimensioner) troede at have Skelettet af et Menneske, som han kaldte Andrias Scheuchzeri, og som han gav en drastisk Beskrivelse af. Han mente at have truffet den sidste Efterkommer af den syndige Slægt, der var druknet i den store Vandflod, og antog, at paagældende just ikke havde været noget Pragtexemplar i moralsk Henseende, der nok havde fortjent Druknedøden, andre til Skræk og Advarsel. 1811 viste Cuvier, at det var Skelettet af en salamanderlignende Fiskepadde, som man næppe tør tro har været særlig lastefuld. Det egentlig faste Grundlag kunde Geologien dog ikke faa, førend