Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledning
7
maaske bogstavtro, men ganske aandsforladte teologiske Kommentarer,
som en Nattemare med Inkvisitionens Pinebænk i truende Nærhed
og Helvede i Baggrunden lang Tid stillede sig hindrende i Vejen
for al fri Meningsytring paa disse Omraader. Galilei maatte den 22de
Juni 1633 afsværge sin Tro paa, at Jorden gik rundt, efter at man i
3 Uger havde holdt den 70aarige Mand indespærret i „Inkvisitionens
Palads". Den slaviske bogstavrette Opfattelse af „Verdens Skabelse" i
6 Dage tillod heller ingen Anskuelser om tidligere Jordperioder at
komme frem. Syndfloden, som Bibelen beretter om fra Østerlandene,
blev ved Misforstaaelse udstrakt til at have fundet Sted over hele Ver-
den. Selve „Syndfloden" er imidlertid ikke nogen apokryf Legende, men
upaatvivlelig en historisk Begivenhed, som har fundet Sted i Eufrat-
landene, og Noah er sikkert nok en historisk Personlighed. Foruden i
1ste Mosebogs 7de Kapitel har man troværdige historiske Efterretninger
i 11te Bog af den med Kileskrift skrevne assyriske Krønike om Helten
Iztubar eller Gilgames, hvilken Krønike er tydet af den engelske Asyrio-
log George Smith (1873). Ogsaa andre Steder i Østerlandene findes
Efterretninger om den store Vandflod, men i noget forvandskede Skik-
kelser. Bibelens Fortælling og Historien i Gilgames’ Krønike stemmer
paa mange Punkter saa mærkelig overens, at det er sandsynligt, at
begge stammer fra samme endnu langt ældre Kilde. Men Troen paa
„Syndfloden", der havde oversvømmet hele Jorden, var længe et Dogme,
det var meget farligt at rokke ved. Det var dog altid et vist Fremskridt,
at Scheuchzer (1672—1733) med fuld Bestemthed hævdede, at de Fiske-
forsteninger, der fandtes i Kalkstenen ved Stenbruddet ved Oeningen,
var Levninger af virkelige Fiske, der var omkomne ved Syndfloden. I
en latinsk Sang „Fiskenes Klagemaal" lader han deres Anfører beklage
sig over den haarde Lod, de maatte lide, først uden Skyld at dræbes
ved Syndfloden og bagefter endog frakendes Ret til nogensinde at have
været Fiske, men reduceres til at være „NaturspilDet var dog altid
paa Vandring hen mod Sandhedens Erkendelse, selv om han i Skelettet
af en stor tertiær Fiskepadde (en salamanderagtig Form af kæmpemæs-,
sige Dimensioner) troede at have Skelettet af et Menneske, som han
kaldte Andrias Scheuchzeri, og som han gav en drastisk Beskrivelse af.
Han mente at have truffet den sidste Efterkommer af den syndige Slægt,
der var druknet i den store Vandflod, og antog, at paagældende just ikke
havde været noget Pragtexemplar i moralsk Henseende, der nok havde
fortjent Druknedøden, andre til Skræk og Advarsel. 1811 viste Cuvier,
at det var Skelettet af en salamanderlignende Fiskepadde, som man
næppe tør tro har været særlig lastefuld.
Det egentlig faste Grundlag kunde Geologien dog ikke faa, førend