Geologi Og Jordbundslære 1 1910

«i Indledning 11 men man har iagttaget, at denne Ring i Virkeligheden bestaar af for- skellige indbyrdes let forskydelige ringformige Masser, hvori der stadig foregaar Forandringer. Vore Efterkommere vil maaske se Ringen briste og af den brudte Ring se opstaa en eller flere Maaner om Saturn, som fra tidligere Tid allerede har nogle Stykker af saadanne Drabanter. Hvad Jorden angaar, har den paa et forholdsvis sent Tidspunkt i Solsystemets Tilværelse skilt sig fra Solen som en hvidglødende Damp- masse og har atter igen fra sin Lænd ladet Maanen slippe løs, om den end endnu stadig holder sit Barn i den gensidige Tiltræknings mægtige Ledebaand. Gennem denne Vandring paa Solsystemets Bane er vi naaet derhen, hvor vi stræbte, nemlig til Kundskaben om Jordens første Dage, til dens første Optræden som planetarisk Enkeltvæsen, tiljordens Skabelse. Det er et stort og tankevækkende Tilbageblik i Tidernes Morgengry, man er i Stand til at foretage ved den Kant-Laplace’ske Kosmogoni, og det er ikke blot et løst Tankeexperiment, som lyser op idag og imorgen sejler ned ad Glemsels brede Flod, der har slugt saa mange Fantasi- fostre. Teorien er bedre begrundet end de fleste andre indenfor Natur- videnskaben. Den støttes af mangfoldige astronomiske, fysiske, kemiske og geologiske Iagttagelser, der er fremkomne ved de dygtigste og mest samvittighedsfulde Forskeres Arbejder i de sidst forløbne 150 Aar, og næppe en eneste Iagttagelse taler imod Teorien, saa at den maa anses for et fast Grundlag, hvorpaa man tør bygge videre3). Forsaavidt kan vi altsaa være tilfredse over at være naaede hertil, og af Geologerne kan man i alt Fald ikke fordre mere, end at der kan gøres Rede for Jordens Fødsel og senere Livsforhold; naar man paa den Maade har klaret Hovedlinjerne i Levnetsløbet, bliver det Detail- studierne af de enkelte Jordlag, der maa komplettere og udfylde Billedet. Ved nærmere Betragtning viser det sig dog, at skønt vi ved den Kant-Laplace’ske Kosmogoni kan naa at skue langt tilbage, saa er det oprindelige Grundspørgsmaal ikke løst. Vi har ført Jordens Slægtshistorie op til Bedstemoderen, til Urtaagen, hvis Datter vi træffer i Solen og senere Efterkommere i tredie Led i Planeterne og Jorden og hvis fjerde Led udgøres af Planeternes Drabanter, men fra hvilken Egn i Verdens- rummet Bedstemoder Urtaage kom sejlende, før den indtog vort Sol- systems Plads og traadte sin hvirvlende Brudevals, ved vi intet nærmere om. Nogen Formodning kan man dog nære om, at Urtaagen har været en løsreven lille Part af en langt større Masse, der har fyldt Verdens- rummet og affødt vort og andre Solsystemer. Spektralanalysen af Fix- stjernerne viser nemlig, at de bestaar af de samme Stoffer som Solen og