Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

■MM— 266 Historisk Geologi Dyret havde ligesom Pterichtys pansrede leddede Forlemmer, hvorimod Bagkroppen og Halen var uden Beskyttelse. Adskillige andre Former af lige saa mærkværdigt Udseende kendes. Dyrene er gennemgaaende af temmelig ringe Størrelse (2—3 Gange Figurernes Størrelse) og har sikkert nok levet delvis begravede i Sand og Dynd, skjulende den ube- skyttede Bagkrop og pløjende rundt i Dyndet efter Næring med det pansrede Hoved. De havde svage Munddele, ikke skikkede til Forsvar, og Dyrene har næppe været i Stand til at søge Redning for Angreb ved synderlig hurtig Flugt. Der savnes ganske Analogier i nutidige Former, og de dør ud med den devoniske Tids Slutning. Fig. 152. Bothriolepis (efter Patten). Devonisk Formation. Disse Former, som man sammenfattede under Navn af „Skjoldfisk“, „Pan- serfisk“ eller lignende Betegnelser, har man længe været meget i Forlegenhed med, hvor de skulde anbringes i Systemet, og man vil derfor se, at de slet ikke omtales, selv i zoologiske Værker, der giver sig meget af med de uddøde Dyr. De tildrog sig dog allerede for længe siden ved deres mærkelige Udseende Op- mærksomhed hos Geologerne, der fandt deres Levninger i den gamle røde Sandsten og i de siluriske Lag. Det synes, som man nu ved nyere Under- søgelser er kommet til Klarhed over disse sære „Fisk“. Det er i Virkeligheden maaske slet ikke Fisk i den egentligste Forstand, men der er fremsat den An- skuelse, at de bør grupperes ganske for sig under Navn Ostrakodermer, i Slægt med Krebsdyrene, en Anskuelse, hvortil flere af de ledende Geologer har sluttet sig. De forefundne Ostrakodermer, der viser ret differentierede Former, er ikke, som man tidligere var tilbøjelig til at antage, Fisk paa et begyndende lavt Udviklingstrin, men er sikkert Slutningsformer af en lang Udviklings- række, der er begyndt længe før den siluriske Tid, hvori man først finder dem. Man mener at kunne paavise, at de staar i ikke fjernt Slægtskab til den endnu levende Dolkhale: Limulus eller rettere til dette Dyrs tidligste Stamfædre, der atter er i Slægtskab med Trilobiter og de tidligere nævnte Eurypterider, der kan spores helt tilbage langt ind i det prækambriske Tidsrum. Fra disse antagelig i Ferskvand levende Former er der til en Side udgaaet Landformer som Skor- pioner m. fl., til en anden Side Krebsdyr som Eurypterider i de ferske Vande og Trilobiternes Vrimmel i Havet og endelig som vist Ostrakodermerne. Disse „Skjoldfisk“ maa altsaa opfattes, om man saa kan sige, som Naturens første Forsøg paa at danne Fisk med Krebsdyrenes Stamfædre som Udgangspunkt. Som man ser, blev der herved frembragt en hel stor Række fiske-lignende