Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■MM—
266 Historisk Geologi
Dyret havde ligesom Pterichtys pansrede leddede Forlemmer, hvorimod
Bagkroppen og Halen var uden Beskyttelse. Adskillige andre Former
af lige saa mærkværdigt Udseende kendes. Dyrene er gennemgaaende
af temmelig ringe Størrelse (2—3 Gange Figurernes Størrelse) og har
sikkert nok levet delvis begravede i Sand og Dynd, skjulende den ube-
skyttede Bagkrop og pløjende rundt i Dyndet efter Næring med det
pansrede Hoved. De havde svage Munddele, ikke skikkede til Forsvar,
og Dyrene har næppe været i Stand til at søge Redning for Angreb ved
synderlig hurtig Flugt. Der savnes ganske Analogier i nutidige Former,
og de dør ud med den devoniske Tids Slutning.
Fig. 152. Bothriolepis (efter Patten). Devonisk Formation.
Disse Former, som man sammenfattede under Navn af „Skjoldfisk“, „Pan-
serfisk“ eller lignende Betegnelser, har man længe været meget i Forlegenhed
med, hvor de skulde anbringes i Systemet, og man vil derfor se, at de slet ikke
omtales, selv i zoologiske Værker, der giver sig meget af med de uddøde Dyr.
De tildrog sig dog allerede for længe siden ved deres mærkelige Udseende Op-
mærksomhed hos Geologerne, der fandt deres Levninger i den gamle røde
Sandsten og i de siluriske Lag. Det synes, som man nu ved nyere Under-
søgelser er kommet til Klarhed over disse sære „Fisk“. Det er i Virkeligheden
maaske slet ikke Fisk i den egentligste Forstand, men der er fremsat den An-
skuelse, at de bør grupperes ganske for sig under Navn Ostrakodermer, i
Slægt med Krebsdyrene, en Anskuelse, hvortil flere af de ledende Geologer har
sluttet sig. De forefundne Ostrakodermer, der viser ret differentierede Former,
er ikke, som man tidligere var tilbøjelig til at antage, Fisk paa et begyndende
lavt Udviklingstrin, men er sikkert Slutningsformer af en lang Udviklings-
række, der er begyndt længe før den siluriske Tid, hvori man først finder dem.
Man mener at kunne paavise, at de staar i ikke fjernt Slægtskab til den endnu
levende Dolkhale: Limulus eller rettere til dette Dyrs tidligste Stamfædre, der
atter er i Slægtskab med Trilobiter og de tidligere nævnte Eurypterider, der kan
spores helt tilbage langt ind i det prækambriske Tidsrum. Fra disse antagelig i
Ferskvand levende Former er der til en Side udgaaet Landformer som Skor-
pioner m. fl., til en anden Side Krebsdyr som Eurypterider i de ferske Vande
og Trilobiternes Vrimmel i Havet og endelig som vist Ostrakodermerne. Disse
„Skjoldfisk“ maa altsaa opfattes, om man saa kan sige, som Naturens første
Forsøg paa at danne Fisk med Krebsdyrenes Stamfædre som Udgangspunkt.
Som man ser, blev der herved frembragt en hel stor Række fiske-lignende