Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 267 Former, der i lange Tidsrum kan antages ret vel at have udfyldt Fiskenes al- mindelige Funktioner i de palæozoiske Ferskvandssøer og som i den devoniske Tid naaede den højeste Grad af Udvikling, disse Former skulde naa. Men de maatte hurtigt bukke under, da der indfandt sig virkelige Fisk, fremkomne gennem en helt anden Udviklingsgang*) udstyrede med Ganoidernes Knuse- tænder og Hajernes frygtelige Tanddolke. Denne Anskuelse om „Skjoldfiskenes“ Plads og Oprindelse har meget tiltalende ved sig og savner ikke Analogier fra andre Udviklingsrækker indenfor Dyreriget, saaledes i Forholdet mellem de pattedyrlignende Theriodontae og de virkelige Pattedyr, som senere skal berøres. Foruden de beskrevne Fiskeformer findes der i de devoniske Lag en Mængde andre Havdyr nærbeslægtet med de under Silurtiden be- skrevne Typer. Det vil føre for vidt at gennemgas mer end nogle ganske enkelte Former. Trilobiterne er det gaaet stærkt tilagters med, saa at man kun kender c. 100 devoniske Arter, hvorimod de kambrisk-siluriske Arter, som nævnt, kunde tælles i tusindvis. Blandt Nautiliderne dukker der Former op som Clymenia og Goniatites, der er ligesom Forvarsler om de senere saa talrigt udbredte Ammoniter. Skillevæggene mellem Kamrene hos de fleste før-devoniske Nautilider (Orthoceras o. s. v.) var regelmæssigt indbuede som hos de nulevende Nautilus. Hos de i Devontiden optrædende Clymenier og Goniatiter, der ligesom Nautilus og Ammoniterne er spiralsnoet sam- menvokset, er Skillevæggene zikzak-bø]et i store Folder, der, efterhaan- den som Udviklingen skrider frem gennem de paafølgende Tidsrum, gaar over til Ammoniternes vidunderlig indviklede krusede „Lober“, hvis Formaalstjenlighed ikke er let at forstaa. Snegle, Muslinger, Brachiopoder, Koraller og lavere Dyreformer fandtes i Mængde, og, som tidligere omtalt (Side 226), har man fundet Kullag, formentlig opstaaet af Tang i Havet. Allerede i Silurtiden var der i Skotland begyndt en kraftig bjerg- kædedannende Virksomhed, hvorved en Del af Gneislagene i de skotske Højlande blev sammenskudt i store Buer. Senere ved Slutningen af den gamle røde Sandstens Dannelsestid fortsattes denne Foldnings- proces og strakte sig fra Skotland gennem det vestlige Norge helt op til Spitsbergen under Dannelsen af den norsk-kaledoniske Bjerg- kæde**). Samtidig hermed fremkaldte Jordskorpebevægelserne stærke *) Nogle Forskere antager dog (eller antog), at Ganoiderne nedstammer fra Skjoldfiskene **) Kaledonien var det gamle Navn paa Nord-Skotland. Forvitringen og De- nudationen har i det lange Tidsrum, der er hengaaet siden den norsk-kaledo- niske Bjergkædes Opkomst, virket stærkt nedbrydende, og Ørkenøerne og Shetlandsøerne er Ruinerne af den tidligere Forbindelse mellem Skotland og Norge.