Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 269 er Ganoider og andre Fisk, særlig Hajer, tiltaget i en mægtig Grad, saaledes at man fx. fra en Underafdeling „Mississippian“ i U. S. kender 400 forskellige Hajarter*)- Søliljer findes i overordentlig stort Antal og i mangfoldigt varierende Former, og deres Stilke danner store Lag i Bjergkalken. Koraller, Bryozoer og forskellige tildels meget store Former af Foraminiferer: Fusulina danner ligeledes store Kalklag. Kiselsvampe har ogsaa været almindelig udbredt, og der er jævnlig opstaaet hele Flintlag i Bjergkalken af disse Dyrs sammenkittede Levninger. Bjergkalkens Lag deles i en Mængde forskellige Underafdelinger, der væsentlig adskiller sig fra hinanden ved Forekomster af forskellige Brachiopoder, som udgør Ledeforsteningerne i disse Lag. Efter Bjergkalkens Dannelse er der de fleste Steder sket en Hævning af Havbunden, saa at Aflejringen af den egentlige „produktive Kulfor- mation “ er begyndt. Det er Sandsten, Lerskifer og Skiferier afvekslende med mere eller mindre rene Lag af Stenkul. Stenartsbeskaffenheden og Aflejringsmaaden viser, at der til Tider er skyllet Ler og Sand ud i lav- vandede Ferskvandsdamme eller flade Laguner, til andre Tider har de saaledes dannede Jordlag udgjort en Vokseplads for den ene Skovgene- ration efter den anden af de senere beskrevne ejendommelige „Kul- planter", hvorved der er opstaaet de anselige Aflejringer af organisk Stof, hvis forkullede Rester nu findes som Stenkullag. De aflejrede or- ganiske Stofmasser blev atter overdækket af Sand og Ler, der paany tjente som Vokseplads for Planter, der atter blev overdækket af uor- ganisk Sediment. Denne Vekslen af organisk og uorganisk Sediment har været gentaget mange Gange i Stenkultiden, men selve Kullagene udgør dog kun en meget ringe Del af de ofte meget mægtige Lag. I Sydwales findes fx. saaledes c. 4000 M. Kulformation, hvori 76 Kullag tilsammen 32 M. tykke. I Ruhregnen i Rhinprovinsen findes c. 3000 M. Kulformation med 176 Kullag, hvoraf de 70 er brugbare og indeholder tilsammen 81 M. Kul. I Schlesien 4500 M. Kulformation med 104 Kul- lag og 154 M. Kul o. s. v. Foruden selve Kullagene har de sammen med Kullene forekom- mende Lag af ildfast Ler og de jævnlig forekommende Lag af Kul- jernsten stor økonomisk Betydning. Kulformationen er i Storbritannien udbredt over en Strækning af c. 27000 Kvadratkilometer som et bredt Bælte, der fra Skotland stræk- ker sig Sydvest over til Wales (Antracit). Egentlig bestaar dette Bælte *) Mange af disse Former havde ikke spidse Savtænder, men kraftige Knuse- tænder indrettet til at knuse Skaldyr med. Huden var ofte beklædt med pig- gede Benplader, ligesom der ogsaa fandtes mange Former med store Rygpigge: „Finnedolke" ligesom den nulevende Cestracion.