Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 281 Kobbermalm Paa Grund af sin regelmæssige Forekomst ved Mans- feld, i Thiiringen og i Hessen har denne Kobberskifer trods Lagets ringe Tykkelse i mange Aarhundreder været benyttet som Kobber- malm; man har Efterretninger om Bjergværksdrift her i det 12. Aarhun- drede, og senere ned gennem Tiderne har det været stærkt udnyttet og ligeledes i vor Tid, saa at der ved Begyndelsen af dette Aarhundrede ved Mansfeld-Værkerne var beskæftiget c. 20000 Bjergværksarbejdere, der aarligt fremdrog c. 20000 Ton Kobber og c. 100 Ton Sølv af dette tynde Skiferiag. I England findes ovenpaa den røde Sandsten et Skiferlag paa ca. 1 Meters Tykkelse, indeholdende tildels de samme Forsteninger som den tyske Kobberskifer, men dog uden Kobberindhold. Ovenpaa Kobberskiferen findes „Zechstendolomiten11, som udgøres af en flere tusinde Meter mægtig Lagserie, dels af urene (lerholdige) Kalksten og Dolomiter, dels af Gibs, Anhydrit og Stensaltlag. Hertil hører de c. 900 mægtige Lag ved Stassfurth i preussisk Sachsen, der indeholder de for Landbruget hele Verden over saa vigtige Kalisalte. Andre Steder, saaledes ved Sperenberg S. for Berlin, er Saltlagene endnu mægtigere — 1200 M. — men indeholder ikke tilstrækkelige Mængder af Kalisalt, hvorimod Forekomsterne ved Liibtheen i Meck- lenburg menes at ville blive økonomisk vigtige. Gibslaget ved Sege- berg i Holsten og de Gibsen ledsagende Stensaltlag regnes ogsaa til den permiske Formation. Ligeledes findes permiske Lag paa Helgo- land. Det er derfor sandsynligt, at man under den danske Kridtforma- tion i alt Fald i Jylland og Fyn ogsaa vil træffe permiske Lag, men der er ikke truffet noget Spor af Devon-, Kul- eller Permtidens Lag i Skandi- navien. I Rusland dækker fladt udbredte permiske Lag omtrent 900000 Kvadratkilom. fra Ural Vest over til Moskau. De fleste af disse Lag er opstaaet som Ørkendannelser i Saltsøer eller i Ferskvandssøer. Havdannelser fra samme Tidsrum findes dog langs Ural og yderligere udbredt i Sydeuropa, navnlig i Alperne og paa Sicilien. Ligeledes i Armenien og Indien og i de sydlige Stater af U. S., særlig i Texas. Den permiske Tid regnes for det sidste Afsnit af Jordens Oldtid, og Floraen har i de underste permiske Lag ogsaa et Oldtids- Præg, d. v. s. den stemmer i meget overens med Kulperiodens Flora, men i de yngre Lag bliver Formerne mere „middelalderlige*'. Lepido- dendrer og Calamiter viger Pladsen for Naaletræer særlig af Slægterne Ulmannia og Walchia. Desuden findes Koglepalmer, Cordaiter (se Side 262) og Bregner af mange forskellige Arter. Den ejendommelige Flora i Gondwanalagene paa den sydlige Halvkugle og i Indien .er allerede berørt. I Saltvandslagene findes en Mængde Levninger af Foraminiferer,