Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

282 Historisk Geologi Svampe, Bryozoer, Koraller, Brachiopoder, Muslinger, Snegle, Pighuder Krebsdyr og Fisk. Af de firføddede Dyr kendes adskillige Stegocephalier, særlig af Slægten Archegosaurus, Salamander-lignende Former, der kunde naa en Længde af 2 Meter. Ved Lebach i Nærheden af Saarbriicken findes i den røde Sandsten talrige nyreformige Konkretioner af Lerjern- sten, der indeslutter en Mængde Levninger af disse Skælsalamandere,, særlig Archegosaurus Decheni, der herved kendes i alle Aldere og Ud- viklingstrin fra den første spæde gællebehængte Larve til fuldvoksne med Lunger aandende Dyr. De første Former af den til Krybdyrene regnede Orden Rhynchocephalia*) er ligeledes fundet i tyske Lag, saa- Fig. 162. Palæohatteria longicaudata. Restaureret (efter Mc’ Gregor). ledes den i Fig. 162 gengivne Palæohatteria. Der findes desuden kæmpemæssige Trædespor af ukendte Dyreformer, sandsynligvis Laby- rinthodonter. Mesozoiske Dannelser. Aflejringerne fra Jordens Middelalder deles i 3 Hovedformationer Trias-, Jura- og Kridtformationen, som dog uden skarp Grænse gaar over i hinanden. Den mesozoiske Tid har i alt Fald for Europas Ved- kommende tilsyneladende været en meget rolig Tid; den vulkanske Virksomhed var stærkt tilbagetrængt, og ganske vist skete der gennem de lange Tidsrum, der her er Tale om, flere Forskydninger af Strand- linjen, saa at Jordoverfladen snart var Havbund, snart Fastland eller bedækket med Ferskvandssøer, men Aflejringerne er foregaaet under rolige Forhold uden større Spring i Udviklingen, og Foldningsprocessen og Bjergkædedannelsen har i det lange Tidsrum været meget -ringe. Først i Slutningen af Kridttiden ved Overgangen til den kænozoiske Tid begyndte der paany at ske stærke Jordskorpebevægelser i Forbindelse med vulkanske Udbrud. *) Rhynchocephalierne naaede en betydelig Udvikling i den mesozoiske Tid for derefter omtrent at dø ud. Som en enkelt overlevende Repræsentant lever endnu paa New-Zealand den mærkelige Hatteria. Den bliver 50 Ctm. lang og ligner et Firben med en takket Benkam henad Ryggen, men staar i forskellige Henseender nær ved Padderne.