Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Historisk Geologi 283 Plante- og Dyrelivet viser i den mesozoiske Tid ligeledes en rolig om end rask fremadskridende Udvikling. Oldtidsskovene af Calamiter og Lepidodendrer trænges til Side af Naaleskov med indblandede Cyca- deer, medens Bregnerne vedblivende spiller en betydelig Rolle. I Slut- ningen af Perioden kommer dog baade enkimbladede og tokimbladede Planter frem og naar en kraftig Udvikling, saa at der nu findes talrige Skove selv helt Nord paa i Grønland og andre Polarlande indeholdende foruden Cycadeer og Naaletræer, Løvtræer som Poppel, Pil, Ahorn, Platan, Magnolia, Figentræ m. fl. Hvad Hvirveldyrene angaar, spiller Ganoider i Begyndelsen endnu en betydelig Rolle, men afløses af Benfisk af mange forskellige Arter. Hajerne er desuden stadig dominerende og naar særlig i Kridttiden en mægtig Udvikling. I Begyndelsen af den mesozoiske Tid opnaar Padderne Toppunktet af deres Udvikling i de hestestore Labyrinthodonter, men de afløses snart af Krybdyrene, som gennem Jura og Kridt opnaar en vidunderlig frodig, tildels fuldstændig monstrøs Udvikling, baade som Landdyr og som Havdyr af Ordner, hvortil der intet tilsvarende findes i de nulevende Former. Man har derfor ogsaa benævnt den mesozoiske Tid Krybdyrenes Tids- alder. Der fandtes, som nævnt, en Mængde højst forskellige Former af nu helt uddøde Ordener. Da der i det efterfølgende oftere vil blive nævnt Eksempler paa disse Former, er det ønskeligt i korte Træk at give en Oversigt over Kryb- dyrenes Systematik. Blandt Hvirveldyrene hører Klassen Reptilia til den kold- blodige Afdeling (Fisk, Padder, Krybdyr) og deles i Almindelighed i følgende 11 Ordener eller Underklasser, omfattende baade levende og uddøde Former. A. Anomodontia omtalt udførlig Side 277 (Fig. 158, 159, 160) omfatter dels rovdyrtandede, dels tandløse, skildpaddekæbede Former. Uddør i Trias. B. Chelonia nulevende Skildpadder og flere uddøde Slægtninge. C. Sauropterygia meget langhalsede store Øgler, med nøgen Krop og fem- aaede Svømmefødder som hos Lariosaurus (Fig. 166). Hos Svaneøglen Plesio- saurus (Fig. 181) var de omdannet til Luffer. Uddør i Kridttiden. D. Ichthyopterygia udelukkende Vanddyr (alle Havdyr?) af Fiske- eller Delfinform, Lemmerne Luffer. Omfatter tandbevæbnede Ichtyosauri (Fig. 182) i mange Arter og tandløse Sauronodontes. Uddør i Kridttiden. E. Crocodilia nulevende Krokodiler, Gavialer, Alligatorer og uddøde Slægt- ninge fra Trias, Jura og Kridt, der i Begyndelsen forenede Karaktererne, der er særlige for de nulevende Slægter. De var panserklædte ligesom de nulevende, men de første Former menes at have været Havdyr. F. Rhynchocephalia Firben-lignende Former, hvoraf de første, Palæohatteria, allerede træffes i Perm, som omtalt Side 282 (Fig. 162). En enkelt Form, Hatte- ria, lever endnu i New-Zealand. G. Sauria. De nulevende Firben, Varslere, Leguaner, Gekkoer, Kamæleoner m. fl. samt Snogeøgler og Staalorme. Protosaurus optræder allerede i Perm, andre tildels store Former i mesozoisk Tid. H. Pythomorpha lange slangelignende Havdyr med korte Lemmer. Herunder den 30 M. lange Mosasaurus (Fig. 191), hvoraf et Eksemplar blev fundet i et Kalkbrud ved Maastricht.