Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk Geologi
283
Plante- og Dyrelivet viser i den mesozoiske Tid ligeledes en rolig
om end rask fremadskridende Udvikling. Oldtidsskovene af Calamiter
og Lepidodendrer trænges til Side af Naaleskov med indblandede Cyca-
deer, medens Bregnerne vedblivende spiller en betydelig Rolle. I Slut-
ningen af Perioden kommer dog baade enkimbladede og tokimbladede
Planter frem og naar en kraftig Udvikling, saa at der nu findes talrige
Skove selv helt Nord paa i Grønland og andre Polarlande indeholdende
foruden Cycadeer og Naaletræer, Løvtræer som Poppel, Pil, Ahorn, Platan,
Magnolia, Figentræ m. fl. Hvad Hvirveldyrene angaar, spiller Ganoider
i Begyndelsen endnu en betydelig Rolle, men afløses af Benfisk af
mange forskellige Arter. Hajerne er desuden stadig dominerende og
naar særlig i Kridttiden en mægtig Udvikling. I Begyndelsen af den
mesozoiske Tid opnaar Padderne Toppunktet af deres Udvikling i de
hestestore Labyrinthodonter, men de afløses snart af Krybdyrene, som
gennem Jura og Kridt opnaar en vidunderlig frodig, tildels fuldstændig
monstrøs Udvikling, baade som Landdyr og som Havdyr af Ordner,
hvortil der intet tilsvarende findes i de nulevende Former.
Man har derfor ogsaa benævnt den mesozoiske Tid Krybdyrenes Tids-
alder. Der fandtes, som nævnt, en Mængde højst forskellige Former af nu helt
uddøde Ordener. Da der i det efterfølgende oftere vil blive nævnt Eksempler
paa disse Former, er det ønskeligt i korte Træk at give en Oversigt over Kryb-
dyrenes Systematik. Blandt Hvirveldyrene hører Klassen Reptilia til den kold-
blodige Afdeling (Fisk, Padder, Krybdyr) og deles i Almindelighed i følgende 11
Ordener eller Underklasser, omfattende baade levende og uddøde Former.
A. Anomodontia omtalt udførlig Side 277 (Fig. 158, 159, 160) omfatter dels
rovdyrtandede, dels tandløse, skildpaddekæbede Former. Uddør i Trias.
B. Chelonia nulevende Skildpadder og flere uddøde Slægtninge.
C. Sauropterygia meget langhalsede store Øgler, med nøgen Krop og fem-
aaede Svømmefødder som hos Lariosaurus (Fig. 166). Hos Svaneøglen Plesio-
saurus (Fig. 181) var de omdannet til Luffer. Uddør i Kridttiden.
D. Ichthyopterygia udelukkende Vanddyr (alle Havdyr?) af Fiske- eller
Delfinform, Lemmerne Luffer. Omfatter tandbevæbnede Ichtyosauri (Fig. 182) i
mange Arter og tandløse Sauronodontes. Uddør i Kridttiden.
E. Crocodilia nulevende Krokodiler, Gavialer, Alligatorer og uddøde Slægt-
ninge fra Trias, Jura og Kridt, der i Begyndelsen forenede Karaktererne, der
er særlige for de nulevende Slægter. De var panserklædte ligesom de nulevende,
men de første Former menes at have været Havdyr.
F. Rhynchocephalia Firben-lignende Former, hvoraf de første, Palæohatteria,
allerede træffes i Perm, som omtalt Side 282 (Fig. 162). En enkelt Form, Hatte-
ria, lever endnu i New-Zealand.
G. Sauria. De nulevende Firben, Varslere, Leguaner, Gekkoer, Kamæleoner
m. fl. samt Snogeøgler og Staalorme. Protosaurus optræder allerede i Perm,
andre tildels store Former i mesozoisk Tid.
H. Pythomorpha lange slangelignende Havdyr med korte Lemmer. Herunder
den 30 M. lange Mosasaurus (Fig. 191), hvoraf et Eksemplar blev fundet i et
Kalkbrud ved Maastricht.