Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

284 Historisk Geologi I. Ophidia nulevende Slanger og uddøde Slægtninge fra Kridttiden og senere Tider. K. Dinosauria. Kæmpeøgler opstaar og dør ud i mesozoisk Tid, bliver nær- mere omhandlede nedenfor. L. Pterosauria. Flyveøgler, der optræder i Jura- og dør ud i Kridttiden. Man skelner mellem to Underordner Pterodactylus (Fig. 179) og langhalede Rampho- rhynchus, hvorimellem Former med et fuldstændig hornbeklædt Fuglenæb og Vingefang af 6—7 Meter (Fig. 185). Grænserne mellem disse Afdelinger er dog ikke altid skarp, det er saaledes fx. meget muligt, at Skildpadderne stammer ned fra Anomodonterne, særlig fra de Side 278 omtalte Oudenodon eller dens Slægtninge, og Krokodilerne viser ogsaa Slægtskab med visse Former blandt Kæmpeøglerne o. s. v. I geologisk Henseende frembyder foruden de tidligere omtalte Anomondonter særlig Kæmpe- øglerne Interesse. Angaaende disse Former skriver deres amerikanske Biograf, Prof. O. C. Marsh omtrent følgende: „Blandt de mange uddøde Dyreformer, der levede i de længst forsvundne Tider i Amerika, (det samme gælder ogsaa for Europa) var der næppe mærkeligere Dyr til end Dinosaurierne, der forekom i saa store Mængder i den mesozoiske Tid. Denne Afdeling af Dyreriget var repræsenteret af mange og meget forskelligartede Former, blandt hvilke der fandtes de største Landdyr, man overhovedet kender, og ligeledes overordentlig smaa Former. I Udseende og Bygning viste de stor Forskellighed og var ogsaa i andre Henseender nogle af de vidunderligste Skabninger man kender. Disse Krybdyrs rette Plads i Dyreriget har været et meget omtvistet Spørgsmaal, men de bedste Autoriteter betragter dem nu som en særskilt Underklasse af Krybdyrene. Krokodilerne viser sig beslægtede med nogle af de store tidlige Former, medens nogle af de smaa sildigere Former, der har undergaaet en særlig Udviklingsgang, paa flere Punkter i deres Bygning viser nært Slægtskab med Fuglene". Disse højst forskellige Karakterer gør det vanskeligt at klassificere Dinosaurierne indbyrdes og har ledet nogle Forfattere til at antage, at disse Krybdyr ikke dannede nogen naturlig Gruppe, men hørte til forskellige Afde- linger, der kun var meget fjernt beslægtede. Det vil dog føre for vidt her at fremdrage de forskellige Spørgsmaal vedrørende Dinosaurieines Stamtræ, hvorom der i Virkeligheden kun vides lidt. Man kan dog gruppere D. i tre store Afde- linger, som med Rette kan betragtes som tre særskilte Ordener. For disse Or- dener har Marsh foreslaaet Navnene: 1) Theropoda, d. v. s. „Dyr med Fødder som Rovdyr". 2) Sauropoda, d. v. s. „Dyr med Fødder som Firben". 3) ,,Predentata“, d. v. s. „Dyr med en ejendommelig Knogle i Kæbebenet«. Den første Orden indbefatter kun Rovdyr ofte af betydelig Størrelse. Saa- ledes har den i det følgende afbildede Ceratosaurus nasicornis (Fig. 173,) været over 6 M. lang fra Halespidsen til Snuden, der har baaret et Horn. Andre For- mer, som den fra Bayerns Jura stammende Compsognathus longipes (Fig. 174), var meget fuglelignende i sin Bygning og kun 80 Ctm. lang. Den anden Orden: Sauropoderne omfatter kun planteædende Dyr, hvoriblandt Former som Atlanto- saurus, Brontosaurus (Fig. 175) og Titanosaurus, der har været Dyr paa 10—40 M. Længde og af en Vægt, der har udgjort mange Tons. Det er de største Land- dyr, der nogensinde har levet. Den sidste Orden: Prendentaterne er ligeledes Planteædere og omfatter Underordenerne a) Stegosauria: „skjoldklædte Firben“, b) Ceratopsia-, „Næsehornsøgler“ (egl. hornede Ansigter) og c) Ornithopoda-, „de