Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

286 Historisk Geologi optræder allerede i Juratiden i mærkelige Former af nu ganske uddøde Ordner og vil blive nærmere beskrevet. Af hvirvelløse Dyr findes særlig af Havdyrene en utallig Vrimmel, som efterhaanden mere nærmer sig til Nutidens Former. Pighude og Koraller naar særlig i Kridttiden en høj Udvikling. Cephalopoderne, der i Silurtiden naaede en saa ejendommelig Udvikling, sender nye mærke- lige Skud ud i Belemniter og Ammoniter, der kendes i mange hun- drede forskellige Arter, men dør helt ud inden Kridttidens Slutning. Den mesozoiske Tids Længde kan sikkert tælles i Millioner af Aar, da Lagene er flere tusinde Meter mægtige. Der har altsaa været rigelig Tid til de Udviklinger, der er foregaaet, men der er dog næppe Tvivl om, at Tidsrummet ikke paa nogen Maade har været af nær saa lang Varighed som det palæozoiske, endsige det proterozoiske Tidsrum. Ved Karakteriseringen af de enkelte Perioder indenfor den meso- zoiske Tid optræder i stærk forøget Grad den Vanskelighed, som alle- rede fandtes i Slutningen af den palæozoiske Tid nemlig, at Udviklingen paa de forskellige Steder har været forskellig, saa at Lagene fra samme Tid paa forskellige Steder kan optræde med helt forskellige Facies, tillige begynder de klimatiske Forskelligheder efterhaanden ogsaa at blive mere udprægede. T riasformation. Navnet skyldes den Tredeling, som særlig er tydelig i de mellem- europæiske Triasdannelser, hvor Formationen først blev studeret. Nogen- lunde tilsvarende Dannelser har man ogsaa paavist i England og tildels i Nordamerika, dog er der en mere eller mindre udpræget Faciesforskel de forskellige Steder. De tyske Triasdannelser deles i „Broget Sand- sten", „Muslingkalk“ og „Keuper“. Afløsning af Pattedyr, der tilsyneladende ikke paa nogen Maade kunde hamle op med Rovdyrformerne blandt Krybdyrene. Men Sagen er utvivlsom den, at de smaa Pungdyr, der i Kridttiden erhvervede sig Tandforhold, der ligner Insekt- ædernes Tænder, sikkert ved samme Udviklingsgang erhvervede sig Vaner og Sindsbeskaffenhed som de nulevende Insektædere. Flere Former af disse, saa- som Spidsmus og Pindsvin, optræder naar Lejlighed gives som glubende og iltre Rovdyr og dristige Røvere. Den tapre lille Vandspidsmus kan let gøre det af med Fisk (fx. Karper), der vejer hundrede Gange saa meget som Angriberen. Den bider sig fast og gnaver sig ind til Hjernen eller gnaver Øjnene ud paa sit skrækslagne Bytte. En enkelt Pindsvinefamilie kan i Løbet af en Sommer, naar Taktiken, der skal anvendes, er gaaet op for Dyrene, fortære Fasanæg og Fasankyllinger i Hundredevis og gaar ikke af Vejen for saa stridbare Dyr som Gæs og Kalkuner. Da Fortidens smaa Pungdyr erhvervede sig Tandbesætningen og det iltre Temperament, har de været i Stand til i en Fart at gøre det af med de æglæggende Krybdyrs blødskallede Æg og ubeskyttede Yngel. Stammen maatte derved dø ud og give Plads for videre Udvikling af Pattedyrene.