Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 289 Fig. 165. Sølilje. Triasforma- tionen. Formindsket. man kunde se, at Dyret var sunket dybt ned gennem et Kviksandlag og der blevet siddende fast. Det andet Bagben havde det faaet arbejdet op af Kviksandet, saa at det laa fladt hen ad Overfladen, men ved Dy- rets Død var Knoglerne i dette Bagben blevet udsat for Solen og Vejr- liget, og Knoglerne havde slaaet Revner og Sprækker, som Knogler gør, naar de henligger paa Jordoverfladen. Resterne af Dyrets Skelet var raadnet bort eller slæbt væk af Rovdyr, og Kviksandet var blevet dækket med Flyve- sand og det hele hærdnet til en Sandsten, der i utalte Aarmillioner har gemt paa Resterne af den engang i Triastiden for- ulykkede Kæmpeøgles Baglemmer. Den brogede Sandsten danner en værdi- fuld Bygningssten flere Steder i Tyskland, saaledes er Domkirkerne i Strassburg, Worms og Speyer samt Slottet i Heidel- berg opførte af „broget Sandsten". Muslingkalken er en graa, uren Kalksten af marin Oprindelse. Den inde- holder i nogle Lag en Mængde Brachio- poder, i andre Lag Søliljer, hvoraf der i Fig. 165 er givet en Afbildning. løvrigt Muslinger og Snegle af forskellige Arter samt andre Havdyr saasom Foraminiferer og Kiselsvampe. Den deles paa de forskel- lige Steder i forskellige Underafdelinger, karakteriseret dels ved Stenartens veks- lende Beskaffenhed, dels ved de forskellige Ledeforsteninger, hvortil der hyppigt er valgt Ammonitarter. Fra Mus- lingkalken kendes de første Former af Sauropterygiae, langhalsede, nøgne Øgler med Svømmefødder. I Fig. 166 er gengivet i formindsket Maale- stok Skelettet af den 1 Meter lange Lariosaurus balsami fra Lombardiet. Den var en af Forløberne for og i nær Slægt med Svaneøglen Plesio- saurus (Fig. 181), der optraadte i Mængde i Juratiden og havde Lem- merne omdannet til Luffer. I Muslingkalk findes navnlig i Schlesien teknisk vigtige Gange og Indlag af Zink-, Bly- og Jernmalme. Selve Stenarten har ogsaa teknisk Anvendelse og brydes fx. ved Riidersdorf i Nærheden af Berlin. Keuper*) bestaar af forskellige ofte stærkt gult, rødt eller grønt *) Oprindelig et tysk Lokalnavn for en leret Dolomit, der findes i Nærheden af Koburg; derefter er Navnet Keuper overført paa hele Formationen. 19