Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
290 Historisk Geologi farvede Lerarter og Skiferier, desuden af Sandstenlag og Lag af dolo- mitisk Kalksten, hvorimellem findes Gibs, Anhydrit og Stensaltlag. De yngste Led af Keuperdannelsen, som ogsaa findes paa Bornholm og i Skaane og kaldes Rhæt*) eller rhætisk Formation, indeholder i Skaane Kullag, der dog ogsaa af og til findes i de øvrige Keuperlag. De born- holmske Kul anses derimod for at være noget yngre (Lias). Lagene fra Keuperformationen er i de fleste Tilfælde dannet i Ferskvand eller i Saltsumpe, nogle er ogsaa Fladvands- og Lagunedannelser i Havvige. De skaanske Lag vil blive berørt i det følgende. Fig. 166. Lariosaurus balsami fra Muslingkalk. Lombardiet. Vio naturlig Størrelse (efter Woodward). Den her anførte Inddeling af Triaslagene passer i det væsentlige for en stor Del af Mellemtyskland og tildels for Polen og Rusland og lige- ledes mod Vest i Frankrig. I England mangler man Muslingkalk, men har broget Sandsten og Keuper, det samme gælder i store Træk for den østlige Del af Nordamerika mellem Atlanterhavet og Alleghanybjergene samt i Sydafrikas mægtige Karooformation. Det er, som nævnt, i Hoved- sagen Indlandsdannnelser, der repræsenteres af broget Sandsten og Keuper. En oceanisk Facies af Triasdannelserne har man derimod i Al- perne væsentlig bestaaende af marine Kalksten og Dolomiter, dog ogsaa marin Sandsten og Skifer. Lignende Aflejringer findes rundt om i Mid- delhavslandene, saaledes i Spanien, Italien, paa Sicilien, i Algier, i Lilleasien og herfra gennem Persien ned i Indien. Det er altsaa i det væsentlige paa samme Steder, som man traf de permiske marine Lag; man maa derfor antage, at der her gennem lange Tider har været et *) Rætia er Oldtidsnavnet for Nutidens Graubiinden, hvor disse Over- gangsdannelser mellem Trias- og Juraformation findes udviklet i anselig Mægtighed.