Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk Geologi
295
Ammoniter, af hvilke der i Fig. 169 er gengivet en Art af Phylloceras-
Slægten, som allerede optraadte i Slutningen af Triastiden og levede
videre et Stykke ind i Lias for dernæst at afløses af andre Arter. Figuren
længst til venstre (Fig. 169) viser Dyrets Skal set forfra, længst til højre
set fra Siden med udpræparerede Skillevægge, der viser de overordent-
lig stærkt forgrenede Lober. Sammen med disse Dyr forekommer en
Mængde andre Havdyr. Særlig i Skiferlagene i Wiirtemberg findes Lev-
ninger af en stor Mæng-
de Hvaløgler og andre
Former, som senere bli-
ver beskrevet. Stenbrud-
dene holdes tildels i
Gang for Forsteninger-
nesSkyld, der udgør en
ret vigtig Handelsartikel.
Sammen med Liassand-
stenen findes ofte Kullag,
der brydes flere Steder,
samt Lag af Kuljernsten
(Lerjernsten). Af særlig
stor Betydning er Kul-
lagene ved Funfkir-
chen i Ungarn, hvor der
findes 25 Kullag med
tilsammen 26 M. Kul af
Fig. 169. Phylloceras zetes. Ammonit fra Lias
(efter Quenstedt).
god Beskaffenhed, regelmæssig aflejret ovenpaa hinanden. De bituminøse
Skifere, der brydes adskillige Steder i Mellem- og Sydtyskland har Be-
tydning som Oljeskifer, da der ved tør Destillation af dem vindes Be-
lysningsoljer, Smøreoljer og Parafin samt ikke ubetydelige Mængder
Ammoniumsulfat. Lignende Oljeskifer brydes og bruges i endnu langt
større Grad i Frankrig og Skotland, hvor de dog hyppigst er af permisk
og karbonisk Alder. Paa Bornholm findes Kullag, Lerlag, Jernsten og
Sandsten fra Liastiden. Disse Lag vil nærmere blive beskrevet under
Danmarks Geologi.
Stenarterne fra Dogger eller den brune Jura bestaar i Mellem-
europa af en c. 400 M. mægtig Lagrække, der indeholder i Reglen fin-
kornede, bløde, brunfarvede Sandsten, desuden Lerlag, Mergelskifer og
rognstenagtige Jernmalme. I Schlesien findes 3—6 Lag af Lerjernsten,
der tilsammentaget er over 30 M. mægtige og kan følges over et Flade-
rum af c. 150 Kvadratkilometer. I Tyroleralperne findes udstrakte ved
senere Foldninger stærkt sammenskudte Kalkstenlag og Dolomiter, der