Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
296 Historisk Geologi Fig. 170. Stamme af en Kogle- palme Cycadeoidea masseiana. Juraformationen. Italien. indeholder en Mængde forskellige Saltvandsforsteninger fra Doggertiden. — Aflejringerne fra Malm eller den hvide Jura er i Mellemeuropa c. 300 M. mægtige og bestaar hovedsagelig af lystfarvede Kalksten, Mer- gelkalksten og kalkholdig Lerskifer. Blandt disse er den i Bayern fore- kommende overordentlig finkornede lerholdige Kalksten Solnhofen litografiske Skifer verdensberømt, dels ved dens udstrakte Anven- delse til litografisk Brug, dels ved den Mængde i Reglen vidunderlig velbevarede Forsteninger, den indeholder. Stenarten brydes i mange forskellige Stenbrud i Grev- skabet Pappenheim i Bayern og er i og for sig ikke særlig rig paa Forsteninger, men da den i mange Aar har været brudt i udstrakte Stenbrud paa mange forskellige Steder, og Arbejderne er vante til med største Omhu at tage Vare paa de Forste- ninger, der fremkommer, findes Forsteninger „fra Solnhofen litografiske Skifer“ nu i Al- verdens Museer og Samlinger. Selve Jurabjergene bestaar for største Delen af Koralkalk og Dolomit henhørende til „hvid Jura“, men desuden af brunlige Ler- og Mergellag samt sort Skifer og sorte Kalksten, der henhører til „brun“ og „sort Jura“. Juratidens Flora har et forholdsvis ens- formigt Præg. Bregner spiller sammen med Koglepalmer (Cycadeer) den største Rolle. Stammer af Koglepalmer findes ofte i Kullagene og har, som Fig. 170 viser, et ret karakteristisk Ydre, med en afrundet Form, som ikke ligner en almindelig Træstamme, og de mange dybe Bladar. Disse Stammer tildrog sig derfor tidligt Op- mærksomheden og blev en Tidlang anset for at være Rester af Ko- lonidyr eller sammenvoksede Kolonier af Balaner (Krebsdyr). Des- uden findes forskellige Former af Naaletræer som Araucaria, Thuja ja selv Arter af Pinus: Gran. Af Familien Taxaceae findes Repræsentanter baade paa Taxus den egentlige Taksslægt og paa Gingko-Slægten, der ikke i det Ydre minder meget om Naaletræer. Gingko er en mærkelig gammel Planteslægt, der kan følges tilbage helt op i devonisk Tid. I Fig. 171 er efter C. Bariholin gengivet et Blad af Gingko Huttoni i na- turlig Størrelse. Det fandtes sammen med Aftryk af Bregneblade og af Schizoneura (hørende til Padderokkerne) i en løs Blok af jernholdig