Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
296
Historisk Geologi
Fig. 170. Stamme af en Kogle-
palme Cycadeoidea masseiana.
Juraformationen. Italien.
indeholder en Mængde forskellige Saltvandsforsteninger fra Doggertiden.
— Aflejringerne fra Malm eller den hvide Jura er i Mellemeuropa c.
300 M. mægtige og bestaar hovedsagelig af lystfarvede Kalksten, Mer-
gelkalksten og kalkholdig Lerskifer. Blandt disse er den i Bayern fore-
kommende overordentlig finkornede lerholdige Kalksten Solnhofen
litografiske Skifer verdensberømt, dels ved dens udstrakte Anven-
delse til litografisk Brug, dels ved den
Mængde i Reglen vidunderlig velbevarede
Forsteninger, den indeholder. Stenarten
brydes i mange forskellige Stenbrud i Grev-
skabet Pappenheim i Bayern og er i og
for sig ikke særlig rig paa Forsteninger,
men da den i mange Aar har været brudt
i udstrakte Stenbrud paa mange forskellige
Steder, og Arbejderne er vante til med
største Omhu at tage Vare paa de Forste-
ninger, der fremkommer, findes Forsteninger
„fra Solnhofen litografiske Skifer“ nu i Al-
verdens Museer og Samlinger.
Selve Jurabjergene bestaar for største
Delen af Koralkalk og Dolomit henhørende
til „hvid Jura“, men desuden af brunlige
Ler- og Mergellag samt sort Skifer og sorte
Kalksten, der henhører til „brun“ og „sort
Jura“.
Juratidens Flora har et forholdsvis ens-
formigt Præg. Bregner spiller sammen med
Koglepalmer (Cycadeer) den største Rolle. Stammer af Koglepalmer
findes ofte i Kullagene og har, som Fig. 170 viser, et ret karakteristisk
Ydre, med en afrundet Form, som ikke ligner en almindelig Træstamme,
og de mange dybe Bladar. Disse Stammer tildrog sig derfor tidligt Op-
mærksomheden og blev en Tidlang anset for at være Rester af Ko-
lonidyr eller sammenvoksede Kolonier af Balaner (Krebsdyr). Des-
uden findes forskellige Former af Naaletræer som Araucaria, Thuja ja
selv Arter af Pinus: Gran. Af Familien Taxaceae findes Repræsentanter
baade paa Taxus den egentlige Taksslægt og paa Gingko-Slægten, der
ikke i det Ydre minder meget om Naaletræer. Gingko er en mærkelig
gammel Planteslægt, der kan følges tilbage helt op i devonisk Tid. I
Fig. 171 er efter C. Bariholin gengivet et Blad af Gingko Huttoni i na-
turlig Størrelse. Det fandtes sammen med Aftryk af Bregneblade og af
Schizoneura (hørende til Padderokkerne) i en løs Blok af jernholdig