Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 297 Sandsten i en Grusgrav ved Vintappergaarden nær Lyngby ved Køben- havn i 1891. Blokken stammer sandsynligvis fra Juraformationens Lag paa Bornholm og er sammen med andre baltiske Blokke under den sidste Istid som Moræneblok ført op til Sjælland. De nulevende Gingkoarter kendes ikke som vildtvoksende Træer, men har fristet Livet ved i Aartusinder at være blevet dyrket ved kinesiske og japanske Templer som hellige Træer. De er „Reliktformer“ af den ældgamle Plante- Fig. 171. Blad af Gingko Huttoni Heer (efter B. Bartholin). I en løs Blok fra Vintappergaardens Grusgrav ved Lyngby. slægt, som uden denne omsorgsfulde Pleje fra de buddhistiske Præsters Side ganske vilde være forsvundet fra Nutidens Flora. Træerne kan blive indtil 30 M. høje og 2—3 M. tykke. De har langstilkede, viftedannede Blade og er løv- fældende, men har ligesom Lærk og andre Naaletræer „Langskud“ og „Dværg- skud". Fra Japan er Gingko bilobata og dyrkede Afarter gaaet over i det euro- pæiske Gartneri og kan selv i Danmark vokse paa Friland. Af Landdyr kendes fra Juratiden en stor Vrimmel baade flyvende, løbende, hoppende og krybende Former. Levninger af Pattedyr er fundet i ret stort Antal. Det er dog hyppigst kun Kæbebenene, der er blevet bevaret, dog kendes ogsaa andre Skeletdele. De hidtil fundne har udelukkende været Pungdyr af ringe Størrelse (som en Rotte) med en om Insektæderne mindende Tandbevæbning. De bærer Navnene Phas- colotherium, Amphitherium, Dryolestis m. m. Kun faa palæontologiske Fund har tildraget sig saa almindelig Op- mærksomhed som Fuglefundene fra Juraformationen. I 1860 fandtes i Skiferen ved Solnhofen Aftryk af en utvivlsom Fjer, og Aaret efter fandt man et temmelig fuldstændigt Skelet af en Fugl sammesteds. Det