Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

HB 312 Historisk Geologi Øvre Kridt. Stenarterne fra denne Periode i England, Frankrig, Nordtyskland, Danmark og Sydsverrig viser, at der efterhaanden skete en stor Sænk- ning, som naaede sit Maksimum i Senon for derefter i Danien de fleste Steder at afløses af en Hævning af Havbunden, der bragte de tid- ligere dannede Lag op mod Overfladen og foraarsagede, at det ikke længere var Dybhavsdannelser, der blev afsat. Stenartsbeskaffenheden i „øvre Kridt11 er følgelig temmelig forskellig, vekslende med Dybden, hvorunder de blev afsat. De underste Lag er de fleste Steder glaukonit- holdig Sand mere eller mindre hærdnet til Sandsten: „Grønsand“ eller „GrønsandstenDerefter følger Kalksten eller Mergelkalksten i Reglen uden Flint, der afløses af den typiske Dybhavsdannelse Skrivekridt med Flintlag eller lagformig indlejrede Flintknolde. Langs Kysterne af Havet, hvori Skrivekridtet blev afsat, findes derimod Sandsten, saaledes findes i Sachsen og Bøhmen mægtige Lag af Kvadersandsten, hvor- til slutter sig den i Sachsen forekommende urene sandholdige Kalksten Plänerkalk*), der ogsaa er dannet nærmere ved Kysten end Skrive- kridtet. Baade Sandstenen og Kalkstenen har stor teknisk Anvendelse som Bygningssten: Sandstenen er bekendt for de romantiske Land- skabsformer, der fremkommer ved den kvaderformige Forkløftning og dybe Erosion i „sachsisk Schweitz“. Lignende Kystdannelser findes paa Bornholm som Grønsandsten og Mergelkalk ved Arnager og i Skaane ved Köpinge N. O. for Ystad samt paa en Strækning omkring Kristians- stad. Her er den saakaldte Skalgruskalk lejret umiddelbart ovenpaa Grundfjeldet. Denne Breccie er frembragt ved, at Brændingen i Kridt- tiden søndermalede Bløddyrskallerne op ad den haarde Kyst, efterhaan- den som Skallerne skyllede i Land, naar Dyrene, der beboede dem, døde**). I Slutningen af Kridttiden hævede, som omtalt, Havbunden sig de fleste Steder, og Danienetagens Stenarter er Kalksten, hvoraf i alt Fald nogle, saasom Faksekalk og Limsten, tyder paa ringere Havdybder end de, hvorunder Skrivekridtet blev aflejret. Disse Stenarter findes ikke alene i Skaane og Danmark, hvorfor de senere hen vil blive nærmere omtalt under Danmarks Geologi, men ogsaa i Belgien og Nordfrankrig. De forskellige Etager i det øvrige Kridt adskilles ved Forekomsten af forskellige Ledeforsteninger. Belemniter og Ammoniter uddør med Skrivekridtet i Senonetagen. Fra de europæiske Lag af „øvre Kridt“ kan man ikke erfare noget *) Plänerkalk afledes af Plauenerkalk i Kalk fra Plauen i Sachsen. **) De forskellige her nævnte Kystdannelser er dog ikke ganske samtidige, men repræsenterer Kridthavets Stand til forskellige Tidspunkter i „øvre Kridt“.