Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Historisk Geologi 313 ■om, hvorledes Planteverdenen var beskaffen paa Landjorden, da disse Lag, som omtalt, er Havdannelser, der ikke indeholder Plantelevninger, men fra Kystdannelserne i Mellemeuropa haves planteførende Lag, saa- ledes i Sachsen, Bøhmen og Schlesien. Ligeledes kendes fra Nord- amerika og Grønland mange planteførende Lag, der bærer Vidnesbyrd om en rig Flora, hvoriblandt findes allehaande Løvtræer. I Grønland findes saaledes den saakaldte Ataneflora mange Steder i Skiferlag paa Nugsuak-Halvøen og paa Diskoøen. Man har herfra bestemt 177 Plante- arter, hvoriblandt 31 Bregnearter, 8 Koglepalmer, 27 Naaletræarter, 8 enkimbladede Arter og 97 tokimbladede Arter (O. Heer). Heriblandt findes Poppel, Eg, Valdnød, Platan, Laurbærtræ, Magnolia, Aralia, Tulipan- træ, Kamfertræ og Brødfrugttræ. Man har herefter anslaaet den aarlige Middeltemperatur til 18—19°, medens disse Planter voksede i Grønland i Begyndelsen af den Tid, da „øvre Kridt“ blev afsat i Europa.— Den noget yngre Patootflora ligeledes fra Grønlands Vestkyst tyder paa en lidt lavere Middeltemperatur; den var omtrent samtidig med Danmarks Skrivekridt. Af Landdyr fra „øvre Kridt" kender man ikke faa Arter af Patte- dyr, men som tidligere omtalt, er det endnu kun Pungdyr af temme- lig uanselig Størrelse, hvoraf der hidtil er fundet Levninger. Der har ogsaa levet Landfugle, men de forefundne Levninger er kun faa og slet bevarede. Flyveøglerne naaede derimod i denne Tid deres højeste Udvikling og findes i Former, der varierer fra en Dues Størrelse op til mægtige Flyvemaskiner, der havde et Vingefang af 8 Meter. De havde i Reglen nu ikke mere Tænder i Kæberne, som de første Former, der optraadte i Trias og Jura, men var, som Fig. 185 viser, forsynet med et langt Næb som en Hejre. De fleste af deres Knogler var hule, og Ben- bygningen i det hele overordentlig fin og let. Det har været første Klas- ses Flyvere, der ikke har frygtet en Tur ud over Havet, da man oftere har fundet deres Levninger i Havaflejringer mange Mil fra de daværende Kyster. Af Dinosaurier fandtes der endnu en Mængde forskellige Arter baade i Europa og Amerika tildels i overmaade mærkelige Former, hvoraf dog kun enkelte kan omtales. De kødædende Dinosaurier synes at være trængt noget tilbage, men der fandtes dog endnu den glubende Dryptosaurus, der var 5 M. lang af Skikkelse som en Krokodile, der be- vægede sig paa kænguruagtig Vis paa Bagbenene, medens de korte Forben var forsynet med kraftige Ørnekløer til at gribe Byttet med. Af de planteædende Dinosaurier kan nævnes de forskellige Arter af de hornede Øgler Ceraptosidae, navnlig den mærkelige Triceratops. Af en Art T. prorsus har Marsh fundet og beskrevet flere næsten fuldstændig