Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 321 Grundmasse bestaar i Reglen af Foraminiferer og Kokkoliter, og det viser sig saaledes at være en Dybhavsdannelse svarende til det Side 219 omtalte hvide Dybhavsslam. I Fig. 197 er gengivet forskellige Prøver af Skrivekridt, set under Mikroskopet med forskellig Forstørrelse. I det nordøstlige Hjørne ses de skiveformige Stivelsekorn-lignende Kokkoliter, der, som tidligere omtalt, maa anses for at være Rester af Kalkalger. I de andre Felter er med ringere Forstørrelse vist Foramini- ferer blandet med smaa krystallinske Kalkbrudstykker og Rester af andre Organismer. Fra Kridttidens Slutning har Australiens Fastland og de omliggende Øer indtaget en isoleret Stilling og ikke været i Forbindelse med den øvrige Verden. Dyre- og Plantelivet stod derfor ved Europæernes Ankomst til Austra- lien paa et meget ejendommeligt Standpunkt og kunde til en vis Grad siges ikke at være kommet ud over det Trin i Udviklingen, som Fauna og Flora ind- tog ved den kænozoiske Tids Begyndelse. Medens der mellem de øvrige Ver- densdele til Tider har været en livlig Forbindelse, hvorved der har været An- ledning til Opstaaen af Krydsningsformer og videre Udvikling af bestaaende Former, har Australien tilsyneladende været helt afskaaret fra en saadan Paa- virkning fra fjernere Steder. Det organiske Livs Udvikling paa dette Fastland har derfor været henvist til at gaa sine egne Veje uden Impulser ude fra. Patte- dyrene i Australien stod, som man vil vide, paa et meget gammelt Stade af Udvikling, det var i Hovedsagen Pungdyr og endnu lavere staaende Kloakdyr, som de æglæggende Næbdyr og Myrepindsvin, der repræsenterer nogle af de første Former, hvorunder Pattedyr optraadte her paa Jorden*), om end selvfølge- lig baade Myrepindsvin og Næbdyr ogsaa har undergaaet adskillige Modifikationer gennem de lange geologiske Tidsrum. Samme Betragtning med Hensyn til Stand- punktet i Udviklingen kan til en vis Grad gøres gældende overfor det lavere Dyreliv og Planteliv i Australien. Det vilde dog være en stor Fejltagelse, hvis man troede, at Australiens Fauna og Flora i enhver Henseende staar paa samme Standpunkt, som dens og den øvrige Verdens Fauna og Flora stod ved den kæno- zoiske Tids Begyndelse. Det organiske Liv har ogsaa i Australien undergaaet en betydelig Omformning, men de Momenter, der i de andre Verdensdele har bragt Omformingen til at tage Karakter af en stærkt fremadskridende Udvikling og Differentiering, synes omtrent helt at have manglet i Australien, uden Tvivl netop paa Grund af Landets isolerede Stilling. Vi skal saaledes se i det følgende, at gennem visse Tidsrum af den tertiære Tid har Europa, Amerika, Asien og Afrika været befolket med ejendommelige kæmpemæssige Former af Pattedyr af helt forskellige Ordener (Tykhude, Gnavere, Dovendyr o. a.). Det har, om man saa tør sige, paa dette Tidspunkt været „moderne" i Dyreriget at udvikle Kæmpe- former, Tendensen til at blive overdreven stor har ligesom „ligget i Luften“ den Gang. Hvad der har givet Anledning til, at der omtrent samtidig hele Verden *) De forskellige smaa Gnaverformer, som fandtes i Australiens Fauna, og som er placentale Pattedyr (Ikke-Pungdyr), repræsenterer dels meget gamle For- mer i Udviklingen, dels er det senere Indvandrere. 21